Filippinerne stopper import af danske fjerkræprodukter

Importforbuddet skyldes udbruddet af fugleinfluenza.

Filippinerne har indført importforbud på fjerkræ, fjerkræprodukter som æg og vildtfugle fra hele Danmark.

Importforbuddet skyldes det store og gentagne udbrud af højpatogen, altså alvorlig og meget smitsom, fugleinfluenza, der siden november har været markant til stede i Danmark - og resten af Europa. Det skriver Fødevarestyrelsen i en meddelelse, hvor de melder, at de nu stopper med at udstede eksportcertifikater til fjerkræprodukter til Filippinerne. 

Siden november har der været 14 udbrud af sygdommen i danske fjerkræbesætninger, foruden utallige fund af fugleinfluenza i vilde, døde fugle.

Når der findes udbrud af fugleinfluenza stopper en række lande uden for EU ofte deres import af fjerkræprodukter fra det pågældende land. Også store danske eksportlande som Sydafrika og Sydkorea har stoppet deres import af danske fjerkræprodukter indtil sygdommen igen er væk. 

Det er især danske æg, der sendes til Filippinerne. I 2019 eksporterede Danmark æg for 11,9 mio. kr. til Filippinerne. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle