Fin høst til 800 årssøer, men rugen skuffede ved Ringkøbing

Hos Vestjysk Markbrug har kornhøsten i det store hele artet sig trods skuffende rug.

Nilas Grøntved er markmand hos Vestjysk Markbrug ApS i No ved Ringkøbing, og har indsendt et billede af vårbyghøsten på egnen. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Vi er egentligt forholdsvist godt tilfredse med udbyttet og vandprocenten i vårbyggen, når det er uvandet. Vi lå på seks ton per hektar med mellem 14 og 15 procent vand som gjorde, at vi også kunne høste efter solnedgang, fortæller Nilas Grøntved. 

Godt 240 hektar vårbyg er blevet høstet, og kornhøsten er de generelt glade for, dog med én skuffelse. 

- Rugen har desværre været skuffende. Den har ikke igvet helt som forventet, og så bedre ud end den gav, siger Nilas Grøntved, som i samme sætning tilføjer at rapsen har givet godt. 

- Vi har ligget på 4,5 ton per hektar i snit, og det er på alt fra sandjord til klægjord. Den bedste mark gav 5,5 ton, fortæller han. 

Bedriftens hvede har også givet fint, og det er ikke så tosset når man skal fodre 800 årssøer. Alt korn går nemlig til foder, mens raps og kartofler er salgsvarer. 

- Umiddelbart er både chef og driftleder tilfredse, rugen skuffer, men ellers tilfredse, siger Nilas Grøntved. 

Med det indsendte foto deltager Nilas Grøntved i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle