Olav Sørensen på 81 er stadig i gang – det er en fornøjelse at høste

Alder er ingen hindring for hverken mennesker eller maskiner når der høstes på Frederikkesminde i Ebeltoft.

Når kornvognen Tim fra 60'erne, traktoren IH844-S fra 70’erne og mejetærskeren New Holland 8070 fra 80’erne kører over markerne, bliver der høstet lige så godt som for 50 år siden, da den 95 hektar store bedrift blev købt i 1972. For ejer af gården og mejetærskerfører Olav Sørensen på 81 år og kornchauffør Niels på 71 er alder faktisk ingen hindring. 

- Når bare maskinerne bliver holdt ved lige, går det fint, selvom de ikke er så komfortable som de nyeste på markedet. Så længe de bliver smurt, går det nok med de 10 dage om året, fortæller Olav. 

Han siger desuden at selvom udbyttet i år er tørt på grund af det varme vejr, har det overrasket positivt i forhold til hvad det ser ud til, og med tre dage tilbage har det alt i alt været en god høst.

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Det er vigtigt at holde sig i gang 

For Olav Sørensen er det ikke en mulighed at læne sig tilbage på trods af hans alder, og han synes stadig at høsten er en dejlig tid. 

- Når man har fået pustet mejetærskeren ren for støv og smørret er man grisset godt til, men når man endelig er klar til at sætte sig op, skal man bare sørge for at få noget at drikke, så er det en fornøjelse, siger han. 

Normalt har man ikke altid så meget selskab i marken, men det er hyggeligt at være sammen om arbejdet og få bragt kaffe ud. Og når vejret så er som nu, så går det hele godt, synes han. 

Olav Sørensen fortæller, at han gennem tiden har set mange landmænd, der har lænet sig tilbage, når de blev ældre, og så ved de ofte ikke, hvad de skal give sig til. Han vil derimod holde sig i gang, og det er man også nødt til, når man både har en yngre kone og en søn på 22, der heldigvis kommer og afløser ved kornvognen om aftenen. 

Verdens vigtigste erhverv 

Der er selvfølgelig sket noget på de mange år, Olav Sørensen har været i gang. Han husker tilbage til 1950’erne, hvor det hele gik lidt langsommere. 

- Før i tiden var der en hel måned til at høste, man havde helt til september, men i dag skal det overstås så hurtigt. Det er blevet lidt mere presset. 

Han fortæller desuden, at man nu er blevet mere bange for at det ekstreme vejr skal ødelægge høsten i forhold til før. Og så var man flere hænder om arbejdet. 

Dog er der også sket gode ting, for hvor det førhen blev taget langt mere for givet, er der et stort fokus på fødevarer i verden lige nu, og der bliver i højere grad sat pris på erhvervet, siger Olav og understreger at landbruget er verdens vigtigste erhverv. 

Og selvom der er meget arbejde at se til, skal der ind imellem være plads til pauser med en øl og en kaffe, som vi kan se på det indsendte billede af ham og Niels foran de gamle maskiner, der sikkert har mange år foran sig endnu. 

Med det indsendte foto deltager Olav Sørensen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

 

Obs. Artiklen er rettet den 22/8 klokken 14.30. Der stod før 'New Holland 8070 fra 60’erne'. Det er nu rettet til 'New Holland 8070 fra 80’erne'.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

 

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle