Flertal på Christiansborg vil gøre det nemmere at undersøge ministres mulige lovbrud

Dansk Folkeparti foreslår nyt organ, der skal rådgive Folketinget om, hvorvidt en minister skal stilles for en rigsretssag eller ej.

Der er brug for et såkaldt lovråd med universitetsprofessorer, der kan vejlede Folketinget juridisk, når en minister muligvis har brudt reglerne.

Det mener Dansk Folkeparti, ifølge DR, efter at et flertal i Folketinget blokerede for en advokatundersøgelse af, om man kan rejse en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen i minksagen.

- Jeg tror, at det vil være godt, hvis et uafhængigt råd kunne komme med en indstilling, så vi får en standard for, hvornår man rejser sager mod en minister, og hvornår man ikke gør, siger Morten Messerschmidt.

Forslaget går ud på, at et politisk mindretal i Folketinget selv skal kunne aktivere rådet. Dansk Folkeparti foreslår selv, at to ud af fem af Folketingets medlemmer skal stemme for. Det svarer cirka til 70 mandater.

Forslaget kommer efter der i indeværende valgperiode har været tunge sager oppe at vende i Folketinget med både Inger Søjbergs instrukssag og Minksagen.

 

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle