FN vil have ophævet sanktioner på russisk gødning

FN's generalsekretær António Guterres vil have alle lande til at ophæve sanktioner, som hindrer for eksport af russisk gødning.

De vestlige landes sanktioner mod Rusland bør ophæves, når det kommer til eksport af russisk gødning til verdensmarkedet. 

Sådan lyder det fra FN's generalsekretær, António Guterres på Twitter, der advarer af konsekvenserne, hvis det ikke sker.

- Hvis gødningsmarkedet ikke stabiliseres, kan verden næste år løbe tør for mad. Det er vigtigt, at alle lande fjerner enhver tilbageværende hindring for eksport af russisk gødning. 

- Vi er nødt til at få den ud til landmændene til en rimelig pris og ud på markerne så hurtigt som muligt, skriver António Guterres.

Det er ikke første gang siden den russiske invasion af Ukraine, at FN er ude at plædere for, at de vestlige sanktioner bliver ophævet, når det kommer til at få russisk gødning ud på verdensmarkedet. Det skete blandt også i maj.

FN's generalsekretær på Twitter: 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle