Folketingskandidater pausede valgkamp for malkekonkurrence

Tre folketingspolitikere benyttede muligheden og tog en hurtigt konkurrence i malkning på tid, da de mødtes på Det Sønderjyske Dyrskue i Aabenraa.

Hvor mange folketingskandidater skal der til for at malke en ko?

Fredag eftermiddag skulle der kun en enkelt til, da Eva Kjer Hansen (V) vandt en hurtig og improviseret malkekonkurrence tre politikere i mellem.

Anledningen var Det Sønderjyske Dyrskue i Aabenraa, hvor Eva Kjer Hansen og Lotte Rod (RV) for fire år siden dystede i håndmalkning. Dengang vandt Lotte Rod, og nu skulle revanchen stå.

De to politikere tog derfor denne gang selv kontakt til folkene bag dyrskuet for at få afgjort, hvem af dem, der havde bedst tag på dyrene. Vinderen var den politiker, der kunne kunne håndmalke mest mælk på ét minut.

Med én sejr til Lotte Rod og én til Eva Kjer Hansen lød det, at man måtte afgøre dysten igen om fire år.

Med sig i ringen havde de to kvindelige politikere denne gang Niels Flemming Hansen (C). 

Alle tre stiller op til det kommende folketingsvalg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle