"Så kan fjerkræformanden selv prøve, hvor bøvlet det er", har Martin Hjort Jensen hørt efter både han og næstformand i L&F Fjerkræ selv blev ramt af en restriktionszone for fugleinfluenza i starten af året.
Nytårsdag blev en stor opdrætsfarm med 50.000 høns testet positiv for den meget smitsomme og dødelige virussygdom fugleinfluenza i Ørum, og det betød, at et stort antal gårde i området blev ramt af restriktionerne i den ti-kilometer store overvågningszone, som myndighederne oprettede omkring farmen.
En del fjerkræproducenter og hobbyavlere i området, som tilsammen ejer mere end 450.000 fugle, blev ramt - og det gjaldt også både formand og næstformand i Landbrug & Fødevarer Fjerkræ, Martin Hjort Jensen og Jens Skovgaard-Jensen.
Og det er der flere, der har moret sig over, fortalte Martin Hjort Jensen til årets Fjerkrækongres i Vingsted tirsdag.
- Flere har gjort sig lidt morsomme på mine vegne: Så kan fjerkræformanden selv prøve, hvor bøvlet det er at lande i en restriktionszone, fortæller formanden.
- Og ved I hvad, på en eller anden måde har de ret. Jeg ville naturligvis helst have været det foruden. Men det er en anden oplevelse at stå midt i det selv, i forhold til blot at høre kollegaer fortælle om det, lød det.
Koster branchen hver gang
At havne i en restriktions- eller overvågningszone betyder, at man hverken må flytte æg, fjerkræ, møg eller andet materiale ind eller ud fra farmen uden en særlig tilladelse fra myndighederne.
Det giver forsinkelser i både leveringer af nye hønniker og foder, og problemer med at få afhentet æg og møg.
Alt sammen utrolig irriterende og besværligt for landmanden, men det rammer faktisk hele produktionskæden, pointerer Martin Hjort Jensen.
- Vi er en branche, hvor værdikæden er tæt forbundet. Før kyllingerne sendes til slagt, har slagteriet allerede solgt dem videre til næste led med en bestemt vægt. Og æggene til det næste hold kyllinger ligger allerede i rugemaskinen på rugeriet, forklarer han.
- Derfor er der ikke meget, der skal skride i planlægningen, før det går galt. Vi har sat et bestemt antal kyllinger ind, ud fra den målvægt, slagteriet har solgt dem til. Hvis slagtetidspunktet udskydes med blot et par dage, så får vi en for høj belægningsgrad. Det får konsekvenser for de kommende rotationer, hvor vi så er nødt til at sætte færre kyllinger ind. Det koster alt sammen på bundlinjen, siger Martin Hjort Jensen.
Jens Skovgaard-Jensen har tidligere fortalt, hvordan han stod med lidt over 300.000 æg klar til afhentning fra sine 66.000 skrabeægshøner ved Hedensted, da sygdommen ramte lige under 10 kilometer fra ham.
Han havde desuden problemer med at få hentet møg, og alle der kom på gården, eksempelvis for at levere foder, var pakket ind i "rumdragter".
Ud over enøjenåbner for, hvor store kvaler fugleinfluenzaen bringer med sig, når man rammes på nært hold, så har oplevelsen også bragt en ny forståelse for vigtigheden af smittebeskyttelse med sig. Jens Skovgaard-Jensen fortæller blandt andet, at også corona-pandemien har lært ham et eller andet:
- Jeg oplever, at jeg selv og mine medarbejdere er blevet endnu bedre til at vaske hænder, skifte fodtøj og i det hele taget huske de mange andre gode smittehensyn som vi har i vores hverdag, i forrummet og i stalden, fortæller han ærligt.
Både formand og næstformand er efter et 2021 og 2022, der har været præget af store udbrud af fugleinfluenza indstillet på at vænne sig til, at det er den nye virkelighed.
- Som branche er vi ved at erkende, at det nok er et vilkår, vi ikke kan ændre på. Derfor er vi som producenter, hele tiden nødt til at tage alle de forholdsregler, vi kan, for at undgå smitte, siger Martin Hjort Jensen.
Formanden understregede igen vigtigheden af at efterleve de regler, der gælder i forhold til indelukningskrav, skoskifte og omhyggelig hygiegne.
- Det er vores opgave som besætningsejere. Det er bare som om, filmen indimellem knækker lidt. Og at der i lovgivningen mangler at blive taget højde for den måde, produktionen foregår på ude i virkeligheden. Jeg oplever, at der er et godt og konstruktivt samarbejde med Fødevarestyrelsens folk, men jeg tror, at vi kan blive endnu bedre til at nå målet sammen, påpegede Martin Hjort Jensen og opfordrede til en fælles "studietur".
