Fosforudledning bag algeopblomstring i sø til drikkevand

Erie-søen, der forsyner store dele af den amerikanske stat Ohio med drikkevand, er fyldt med blågrønalger.

Omkring 400.000 beboere i byen Toledo i staten Ohio i USA kunne i lørdags ikke bruge vandet i hanerne, fordi der var fundet giftstoffer fra blågrønalger i vandet. Forbuddet mod at bruge vandet i hanerne blev ophævet mandag, men algevæksten i den store sø, Lake Erie, som er en af de fem, store søer på grænsen mellem Canada og USA, fortsætter. Great Lakes er verdens største ferskvandssystem.

Opblomstringen af blågrøn alger i Lake Erie om sommeren har været tiltagende siden 2011 og menes at stamme fra udledning af fosfor fra landbrug og renseanlæg.

Fosforforureningen var også voldsom i 1960erne og -70erne men blev nedsat, da fosfor i vaskemidler blev forbudt i løbet af 1980erne. Det menes, at blandt andet nye gødningstyper med vandopløseligt fosfor, ligger bag de nye forureningsproblemer.

De længere og varmere somre som følge af den globale opvarmning giver sammen med den øgede næringsstofudledning fine betingelser for blågrønalgerne.

Læs mere: http://www.theguardian.com/world/2014/aug/03/toledo-water-pollution-farming-practices-lake-erie-phosphorus

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle