Europæiske landmænd: Sådan undgår vi fravænningsdiarre hos grisene

Af Anne Schultz, svinedyrlæge, Porcus

Fravænningsdiarre er en sygdom, som diskuteres hver dag i klimastaldene.

Siden medicinsk zink blev forbudt at tilsætte smågrisefoder i Europa sidste år, er fokus på blandt andet management og fodring blevet endnu større. Vi har en stor værktøjskasse, vi kan tage fat i, når vi skal forebygge og behandle fravænningsdiarre, men hvor meget betyder hvert enkelt værktøj i forhold til fravænningsdiarre? 

Det har et studie, som for nyligt blev præsenteret til en europæisk kongres (ESPHM), undersøgt.

I studiet havde de nogle besætninger med høj forekomst og nogle besætninger med lav forekomst af fravænningsdiarre. 

Hver besætning svarede på et spørgeskema, og ud fra det har man udregnet, hvor meget hvert enkelt værktøj betyder, i forhold til om grisene fik fravænningsdiarre.

Faktorer, som reducerer forekomsten af fravænningsdiarre

1. Stalde med strikt sektioneret drift har ca. 50 procent mindre fravænningsdiarre. 

2. Farestalde med tilbageholdte fravænningsgrise reducerer også sandsynligheden for fravænningsdiarre op til 50 procent. Ved at holde grisene tilbage i farestalden, så minimerer man en af stressfaktorerne ved fravænning, og hermed kommer grisene bedre igennem det skift, der sker ved fravænning. 

3. Smågrisestalde med fuldspaltegulv samt plastic- eller metalriste giver op til 50 procent mindre fravænningsdiarre, eftersom hygiejnen øges markant. Opvarmning af stalden før fravænning kan i gennemsnit give 10 procent mindre fravænningsdiarre.

4. Fodring
a. Fasefodring kan reducere fravænningsdiarre med op til 25 procent. 
b. Automatisk fodring kan i gennemsnit reducere fravænningsdiarre med op til 50 procent. 
c. Hvedeklid, fibre, animalske proteinkilder samt hvede/rug/tritikale kan reducere fravænningsdiarre med op til 25-30 procent. 
d. Probiotika og tørv kan i gennemsnit give 50-60 procent mindre fravænningsdiarre. Gær har en mindre effekt og kan reducere sandsynligheden for fravænningsdiarre med ca. 20 procent.
e. Peberrod kan i gennemsnit reducere forekomsten med op til hele 60 procent. Mælkeprodukter og elektrolytter og glukose kan reducere forekomsten med 10-20 procent (op til 50 procent). Mysli har også en vis, om end mindre effekt (i nogle tilfælde op til 25 procent).

5. Et drikkevandssystem med cirkulation kan reducere forekomsten af fravænningsdiarre med ca. 30 procent. Jævnlig rengøring og desinfektion af staldene samt desinfektion af vandrørene kan reducere risikoen for fravænningsdiarre med 10-20 procent. Det er vigtigt, at vandrørene desinficeres og ikke bare skylles igennem, eftersom det faktisk i nogle tilfælde kan have den modsatte effekt.

Faktorer, der med større risiko giver fravænningsdiarre

1. Ammesøer og kuldudjævning ved faring. Begge dele giver i gennemsnit ca. 30% større risiko for fravænningsdiarre. Det er derfor vigtigt, at flytning af grisene i farestalden minimeres så meget som muligt.

2. Farefeber og mælkemangel efter faring samt pattegrisediarre giver ca. 40 procnt risiko for fravænningsdiarre.

3. Antallet af grise per kvadratmeter har en mindre effekt op til ca. 25 procent. Til gengæld har rodemateriale, sygetier, antal grise per sti/foderautomat eller drikkekop-/ventil ikke nogen betydning. I hvert fald ikke i dette studie.

Råprotein og syre

Samme studie har også undersøgt, om mængden af råprotein kan reducere forekomsten, men i Østrig har man ofte samme mængde i flere besætning, og derfor så man ikke en effekt ved det.

I Danmark har vi dog haft god effekt af at reducere mængden af fordøjet råprotein ned til 115 g per FEsv. Seges har endda påvist god effekt af 100g fordøjet råprotein per FEsv.

Studiet undersøgte også nogle organiske syrer i foderet. Det havde ingen betydning. Dog var der i forsøget ikke tilsat store nok mængder, og derfor kunne der ikke ses en effekt af det. Vores egne erfaringer her i Danmark viser tydeligt at organiske syrer i foder og drikkevand har en gavnlig effekt på grisenes sundhed ved at reducere fravænningsdiarre.

Værktøjskassen til at reducere fravænningsdiarré er stor. Nogle af værktøjerne har større betydning end andre. Tal med din besætningsdyrlæge, om hvilke værktøjer, du skal bruge i netop din besætning.