Griseproducent: Vi holder fin effektivitet trods vanskelige staldforhold

I de sidste fire år har Rune Sørensen, Alkshave ved Ørbæk på Fyn, vaccineret hovedparten af sine smågrise mod Lawsonia. Det tør han ikke holde op med, fordi han ikke har mulighed for at have en god intern smittebeskyttelse på den kombinerede smågrise- og slagtegriseejendom. Med en udgift på fem kroner pr. smågris er han ret sikker på, at pengene kommer hjem igen.

Det er ikke optimalt at have afdelinger med smågrise og slagtegrise liggende mellem hinanden. 

- Når sektioner med smågrise og slagtegrise ligger mellem hinanden, er det vanskeligt at opretholde en god intern smittebeskyttelse, lyder det fra Rune Sørensen, der driver Alkeshave ved Ørbæk på Fyn med 590 søer og fuld slagtesvineproduktion.

Det kan være en af årsagerne til, at diarré har været en større udfordring på denne ejendom end på en anden ejendom han også driver med kombineret smågrise- og slagtegriseproduktion.

En del af smågrisestierne er indrettet i tidligere farestier. Til venstre ses plastikvæggen, der er monteret for at adskille sektionen fra drivgangen.

Vaccinerer kun på den ene ejendom

Derfor begyndte han også efter anbefaling fra besætningsdyrlæge Poul Toft, Porcus, allerede for fire år siden at vaccinere mod Lawsonia på denne ejendom, mens han fortsat ikke vaccinerer på den anden ejendom med både smågrise og slagtegrise.

- Der har altid været forskellig smittedynamik på de to ejendomme, fortæller han. 

Der kommer ofte fravænningsdiarré tre-fire dage efter fravænning, og igen omkring foderskiftet cirka to uger efter fravænning. 

Han vaccinerer mod Lawsonia med Interisol Ileitis. Vaccinen gives gennem drikkevandet. Det er en nem måde at vaccinere på, men kræver også, at man først vaccinerer, når alle grise er godt i gang med at æde og drikke.

- Normalt vaccinerer vi grisene ugen efter fravænning, men vi kan udskyde det en uge, hvis grisene for eksempel har haft fravænningsdiarré, forklarer han. 

Dyrlæge Lise-Lotte Peder-sen, Boehringer Ingelheim, der producerer  vaccinen, forklarer, at grisene skal være godt i gang med at æde og drikke på vaccinationstidspunktet.

Derfor spiller både fravænningsalder og fravænningsvægt ind på det optimale tidspunkt for vaccination. 

- Lawsonia starter sjældendt tidligere end seks uger efter fravænning. Vi anbefaler, at grisene bliver vaccineret tre uger tidligere end de møder smitten i den enkelte besætning, siger Lise-Lotte Pedersen.

 

Rune Sørensen og dyrlæge Lise-Lotte Pedersen, Boehringer Ingelheim, blandt smågrisene. 

Læs mere om bedriften i det nye nummer af fagmagasinet GRIS, der udkommer tirsdag 21. februar.

Faktaboks

Effektivitet

Smågrise

  • 2,2 procent døde
  • 450 g daglig tilvækst
  • 2.15 foderenheder pr. kg tilvækst

Slagtegrise

  • 2,57 foderenheder pr. kg tilvækst
  • 1.024 g daglig tilvækst

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle