Griseproducent Torben Farum og griserådgiver Lars Winther fra LandboNord har samarbejdet om en plan, hvis soanlægget bag dem og Torbens øvrige staldanlæg mister strøm i en længere periode.
I forrummet har Torben Farum et skab med pandelamper, der kan tages i brug, hvis strømmen går, og der skal handles hurtigt på det.Billede 1 af 2
Selv om Danmark kan bryste sig af at være et af de lande, der har den mest sikre strømforsyning, fik myndighedernes udmelding i efteråret om en reel risiko for udfald af strømmen den nordjyske griseproducent Torben Farum til at gå i tænkeboks.
Med mange søer, pattegrise og smågrise fordelt på flere ejendomme ved Sæby vil det potentielt være fatalt, hvis strømmen forsvinder i flere timer.
Temperatur vil stige til 50 grader
- Hos særligt slagtegrise vil temperaturen i stalden stige til 50 grader inden for en time, hvis ventilationen ikke længere virker og går i nød-indstilling, og grisene risikerer at dø, siger Lars Winther, griserådgiver hos LandboNord, der også peger på sædskab og opbevaring af vacciner som ømme punkter:
- Det er vigtigt at få skrevet op, hvornår der var nedbrud, for har det påvirket sæd og vacciner, og man vælger at bruge det, kan det være årsage til resultaterne bliver påvirket på et senere tidspunkt.
Derfor har de sammen arbejdet på at kortlægge hvilke elektriske systemer, der har indflydelse på grisene, og udarbejdet en udførlig plan for, hvordan der skal ageres, hvis strømmen afbrydes.
- Vi har fået meget mere elektronik ind i staldene, så de er mere sårbare over for strømnedbrud end tidligere. Der er mælkeanlæg, foderanlæg og sårbare grise, hvis ventilationen sætter ud, forklarer han.
Torben Farum supplerer:
- Jeg har fokus på, at mine medarbejdere har et klart overblik over, hvordan de skal reagere og prioritere, hvis der sker nedbrud. Vi må ved et strømnedbrud af længere varighed gå ud fra, at vi ikke kan kommunikere via telefoner og har forberedt os på det. Vi har pandelamper i forrummet klar og har udarbejdet et afkrydsningsskema med rækkefølgen for hvilke stalde og systemer, der skal håndteres først.
Skemaet rummer blandt andet fire kolonner med opgaver for for eksempel stalde og foderanlæg, hvor handling ved strømafbrydelse, når strømmen vender tilbage, en-to timer efter og dagen efter kan krydses af.
- Jeg har ved strømnedbrud oplevet, at ventilationen indstillede sig på dag 256, så det er sådan nogle ting, man opdager, når man gennemtjekker flere gange efter nedbruddet, siger Torben Farum, der oplevede et længerevarende strømnedbrud i forbindelse med en kabelovergravning.
- Vores karantænestald var uden strøm i tre timer, men fordi der ikke var så mange grise, skete der heldigvis ikke nogen skade, forklarer han.
Del af APV
For Lars Winther er det oplagt, at en handlingsplan ved strømnedbrud indarbejdes i den lovpligtige APV, som skal udarbejdes hvert tredje år.
- Når man alligevel har et møde om APV, kan man lige så godt bruge et par timer på at få lagt en plan og skabt et overblik, hvis der sker et strømnedbrud, siger han.
Torben Farum opfordrer andre til at gå samme vej som han med en aktionsplan for strømnedbrud.
- Med de historier, der er om russiske skibe i vores farvande, kan vi ikke vide os sikre nok, og den nødvendige indsats er ikke ret stor. Det er vigtigt at klæde medarbejderne på, så de ikke i panik åbner alle stalddøre, så naboens hund eller kat kan betyde, at man mister sin sundhedsstatus, påpeger han.
Faktaboks
Nødstrømsanlæg
- Et nødstrømsanlæg kan være et værn mod strømnedbrud.
- Torben Farum har et anlæg på en af sine ejendomme, men det er af ældre dato, og han er nervøs for at tænde det, da der er kommet mere og mere følsomt elektronik i hans stalde.
- Underdimensionering af nødstrømsanlæg kan være en risiko, påpeger Lars Winther.
Relaterede artikler
Kommentarer