Soholder efter udsætning af 1.350 søer: Nu sælger jeg smågrise igen - og priserne er fine

Blog fra svinebedriften: Flemming Damgaard besluttede sig for at sanere sobesætningen i januar 2020. Første uge i marts 2021 solgte han de første 30 kilos grise fra den nye besætning, og det passer flot med at smågriseprisen igen er kommet på optur.

Af Flemming Damgaard - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg besluttede i januar 2020 at sanere min besætning og sætte 1.350 søer ud på grund af for mange sygdomme og for høj dødelighed. 

Siden da har jeg fået tømt stalde, rengjort og nedvasket, og der blev i august 2020 sat 1.370 nyindkøbte polte ind i staldene. 

Vi er nu kommet så langt, at vi i første uge af marts 2021 kunne sælge de første 30 kgs grise fra den nye besætning. For grise leveret 17. marts har vi fået en fin pris på 518 kr. pr. smågris inkl. tillæg.

Læs de seneste blogs fra Flemming Damgaard her:

Soholder sanerer: Jeg har modtaget 1.370 nye polte - godt jeg ikke sælger smågrise nu

Soholder har sat 800 søer ud: Jeg er godt tilfreds med min beslutning

50 polte skiftet ud på grund af bentøj 

Som jeg skrev i min seneste blog i oktober 2020, havde vi nogle problemer med at få løbet de nyindkøbte polte.

Jeg synes, løbningerne har være den største udfordring, efter vi har fået den nye besætning ind.

Løbningerne startede op i september 2020, men en del af poltene kunne ikke holde på grisene efter tre-fire ugers drægtighed, og vi har haft en del omløbere. 

Problemet var blandt andet, at poltene ved ankomst var for fede og ikke fitte nok til at blive drægtige. Det har betydet, at de har haft problemer med bentøjet i form af en forkert benstilling, og de kunne ikke holde til at gå i løsdrift.

Jeg må vel bare konstatere, at en sopolt, der går med sine venner i en sti med ad lib fodring, indtil den skal sælges, og så kommer ud i et løsdriftssystem, hvor den ikke går med vennerne mere, oplever et lidt hårdt miljø i forhold til at den har været vant til at sidde på bagdelen og æde.

Problemerne med bentøjet har rettet sig en del, men jeg synes stadig vi døjer med det.

Som konsekvens af problemerne fik vi erstattet ca. 50 polte med nye dyr på grund af dårlige ben, manglende brunst og for få patter. Efterfølgende har jeg også valgt at skifte polteleverandør, fordi kvaliteten af de leverede dyr ikke var god nok. Vi holder dog fast i genetikken, som er DanAvl.

Det er dog også et begrænset antal polte, vi skal bruge i en nyopstartet besætning. Vi har fået ca. 200 polte siden august, efter vi fik fyldt staldene op med de nyindkøbte 1.370 polte, og frem til nu.

Levendefødte i underkanten af det forventede   

Vi er nu kommet gennem første faring for alle dyr. Faringerne er forløbet rigtig fint, men gyltene har dog ikke fået helt så mange grise, som jeg havde håbet på.

Antal levendefødte ligger på 15,5 grise pr. kuld, fordi der er for mange der er dumpet ud med 5-6 pattegrise og har trukket gennemsnittet ned. Jeg tror, det skyldes uregelmæssigheder omkring brunst og løbning. Som nævnt var poltene tykke og fede, da vi modtog dem, og ikke fitte til at blive drægtige.

Jeg forventer en gris mere pr. kuld, næste gang vi kommer rundt.

Til gengæld har vi ikke så mange dødfødte grise med kun 0,7 pr. kuld. Dødeligheden i farestalden er også lav med ca. 9-10 procent døde pattegrise for levendefødte i farestalden mod 16-17 procent før sanering.

Mælkeanlæg åbnes efter en uge

Jeg har som noget nyt installeret mælkeanlæg i alle farestier. På grund af lidt færre levendefødte end forventet har vi stort set ikke lavet ammesøer, fordi gyltene alle har kunnet passe ca. 14-16 grise.

Vi har indtil videre valgt at koble mælkeanlægget på en uge efter faring, når smågrisene er kommet over den første diarre, som et gyltehold ofte får, for at styrke grisene og få dem i vækst. Det har medført, at vi ikke skal samle så mange grise op ved hver so, fordi mælkeanlægget tager delvist over, hvis en gris ikke får nok mælk hos soen.

Mælkeanlægget kører herefter i ca. 2,5 uge, hvorefter vi slukker det, for ellers tager det overhånd med at sutte mælk, og smågrisene skal jo lære at tage foder til sig den sidste halve uge, før de skal i klimastalden.

Smågrisene bliver fravænnet cirka efter dag 28, når gylten er pattet godt igennem, som den har godt af.

Fravænningsvægten er i dag steget til 7 kg mod tidligere 5,5-6 kg på samme fravænningsdag før sanering. Det er rigtig fint, og grisene er meget fine og runde. Vi har så en udfordring med at lære dem at æde foder i stedet for at få mælk, når de skal over i klimastalden. 

Når søerne blive 2. lægs og forventeligt vil få flere smågrise, vil jeg revurdere, om vi skal ændre brugen af mælkeanlægget.

Kan vi slippe for den første uges diarre, tror jeg at søerne kan passe flere grise, og de kan blive lagt op med en gris mere, end der er patter til. Grisene skal bare sorteres ordentligt efter størrelse, og så kan de godt finde ud af det hele vejen.

Jeg håber selvfølgelig, at jeg skal til at lave nogle flere ammesøer.

For så vidt avlen har jeg ændret strategien, så vi er blevet indkøbere af polte og sæd, og det vil vi nok blive ved med for ikke at komme ud af den sti med at have for dårlige søer.

Første 30 kilos grise solgt fra ny besætning

De første smågrise med den nye besætning blev solgt første uge i marts. 

Min seneste afregningspris var pr. 17. marts 518 kr. pr. 30 kilos gris inkl. tillæg, og det er jeg godt tilfreds med. Normal vil jeg have en nulpunktspris på omkring 330-340 kr. pr. gris. Kan jeg styre management og foder bedre, kan den komme længere ned.

Set i bakspejlet kan jeg kun være tilfredse med beslutningen om at sanere og også nogenlunde det valgte tidspunkt. Vi lukkede ned i løbet af foråret og sommeren 2020 og fik opturen med der, og så har vi taget nye polte ind i efteråret, hvor vi er sluppet for nedturen. Nu er opturen så ved at komme igen. Oven i købet får vi et tillæg for rene dyr.

Det har været en lang sej kamp at komme hertil, men vi kan kun være tilfredse.

Omkostningerne ved selve saneringen får jeg ikke kompenseret over forsikringen. Det må jeg hente ind på en bedre effektivitet og en bedre økonomi, forhåbentlig på meget kort tid. Jeg tror endda tidsrammen er blevet endnu kortere, fordi noteringen har været så dårlig i efteråret, at jeg faktisk har undgået at sende endnu flere penge væk ved at sanere på det valgte tidspunkt. 

Hvis jeg ikke tager meget fejl, har jeg med første gris solgte her i marts tjent penge igen i forhold til hvis jeg havde kørt videre med en normalproduktion.

Den største glæde: Grisene trives 

Den største glæde efter saneringen er, at dyrene har det bedre end før, og pasningen er også nemmere. Vi er sluppet af med de mange sygdomme, mange døde grise og problemer omkring løbninger og faringer.

Det betyder meget mere, end man aner, også mere end smågriseprisen og alt mulig andet. At man kan komme ind i stalden og se at grisene trives, og at dødeligheden er lav, er helt klart den største glæde.

Jeg har godt nok endnu ikke fået testet for sygdomme i den nye besætning, men jeg kan jo se at alt fungerer væsentligt bedre end før: Dødeligheden i farestalden er næsten halveret, og dødeligheden i klimastalden er pt. kun 1 procent mod tidligere 3-3,5 procent. 

Sodødeligheden er dog ikke tilfredsstillende. Jeg har ikke friske tal på den, men min vurdering er, at den er for høj, og at den ligger over målsætningen på ni procent for branchen. Det har været nødvendigt at aflive eller udsætte for mange polte, og det er jeg ikke tilfreds med.

Medarbejdere får mere ansvar

Da jeg begyndte saneringen, afskedigede jeg alle medarbejderne, bortset fra en enkelt enkelt, fordi der ikke var brug for samme arbejdskraft. Nu har jeg genansat tre af dem. 

I farestalden er der kommet helt ny stab, og vi er nu oppe på seks ansatte, alle er østeuropæere. Jeg har prøvet med danske medarbejdere, men det blev ikke rigtig til noget på grund af mange sygemeldinger.

Tidligere havde jeg en organisationsstruktur, hvor alle hjalp hinanden hele vejen rundt, og man afløste hinanden. 

Efter saneringen har jeg ændret strukturen, så hver medarbejder har ansvaret for hver deres del af produktionen, altså henholdsvis klimastald, drægtighedsstald, de mindste i farestalden og de største i farestalden. Dertil kommer en flyvende medarbejder, for det er nok nødvendigt, når hver enkelt vil fokusere på at blive færdig med sig eget først.

Den nye struktur gør arbejdet og oplæring lidt lettere, når de nye folk kan starte op i samme afdeling fremfor de skal rundt i mange afdelinger fra start. På et senere tidspunkt bliver strukturen måske mere flydende igen.

Faktaboks

Flemming Damgaard

  • Svineproducent, Lunderskov. Blogger til Svin Plus.
  • 1.370 søer, årlig produktion af ca. 40.000 stk. 30 kgs grise. Sanering påbegýndt januar 2020.
  • Hjemmeblander, 100 procent tørfoder
  • Staldanlæg fra hhv. 2005 og 2015
  • Markbrug: 300 hektar med vinterbyg, vårbyg, vinterhvede og havre. Alt korn til eget brug og dækker ca. halvdelen af forbruget.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle