Grovvarevirksomhed anbefaler: Snak ikke med chaufføren

Vestjyllands Andel tager nu skarpe forholdsregler i brug for at sørge for, at corona-virussen ikke stopper produktionen.

Vestjyllands Andel har iværksat en række tiltag i forbindelse med udbruddet af COVID-19 (coronavirus) i Danmark.

Dette bl.a. for at sikre fortsat levering af foder til selskabets kunder, skriver Vestjyllands Andel i en pressemeddelelse.

For at afbøde konsekvenserne af en covid-19-epidemi i Danmark opfordrede regeringen onsdag aften til en række yderligere tiltag for dansk erhvervsliv.

skal sikre stabil produktion

Hos Vestjyllands Andel tager man den aktuelle situation særdeles alvorligt, og derfor er der blevet indført en række skarpe forholdsregler internt i grovvareselskabet.

"Vi tager såvel situationen som vores ansvar alvorligt. Som fast leverandør til en stor del af dansk landbrug er det afgørende, at vores kunder og medlemmer får de varer, som de har brug for. Det gælder ikke mindst foder til dyrene, så vi kan sikre en fortsat stabil produktion rundt omkring på bedrifterne", lyder det fra Steen Bitsch, direktør i Vestjyllands Andel.

VEstjysk sund fornuft

Steen Bitsch fastslår i samme forbindelse, at Vestjyllands Andel har fuld kontrol over forsyningskæden.

Med henblik på at fastholde denne kontrol forsøger selskabet via nedennævnte forholdsregler at opretholde en så normal dagligdag som overhovedet muligt.

"Vi lever efter vores mantra VSF - Vestjysk Sund Fornuft, og dét mantra vil naturligvis også blive efterlevet i den aktuelle situation. Det gælder lige fra administrationen til produktionen, hvor vores medarbejdere vil gøre alt for at leve op til deres ansvar som medborgere i denne aktuelle situation", slutter Steen Bitsch.

Faktaboks

Nedenfor ses de forskellige forholdsregler, som Vestjyllands Andel har taget som følge af COVID-19.Forholdsreglerne er foreløbigt gældende i 14 dage:

  • Det er afgørende vigtigt, at Vestjyllands Andels fabrikker holdes i gang. Derfor opsættes der ”Adgang forbudt” skilte på samtlige fabrikker, og der vil kun være adgang for de medarbejdere, der arbejder på fabrikken på det givne tidspunkt. Sprit opstilles ved computere, pulte og andre steder, der berøres af hænder.
  • Alle funktionærer arbejder så vidt muligt hjemmefra. Såvel konsulenter som kundeservice holder kontakten via telefonen, ligesom kunderne opfordres til at lægge ordrer ind via Kundeportalen eller Vestjyllands Andel-appen, hvilket mange gør i forvejen.
  • Al social kontakt såvel internt som eksternt minimeres, dvs. ingen fællesmøder, ingen fælles frokost eller andet af social karakter.
  • Chaufførernes kontakt med kunder, kolleger og øvrige minimeres. Chaufførerne har ingen adgang på fabrikkerne udover ved pålæsnings- og vejesteder. Frokost indtages i lastbilen.
  • Antallet af medarbejdere i ekspeditionen og butikkerne minimeres, og alle åbent-hus-arrangementer aflyses.
  • Alle ikke presserende aftaler aflyses. Herunder appelleres der til, at samtlige VA-medarbejdere tænker sig godt om – også i fritiden. Vi har et fælles ansvar for at komme godt igennem denne periode 24/7.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle