Høsten er gået nemt og lynende stærkt, men med store vårsædsarealer og mindre vintersædsarealer bliver høsten af gennemsnitlig størrelse.
Trods syndflod, da afgrøderne skulle i jorden i efteråret og det meste af vinteren og trods tørke i forårsmånederne, tegner høsten 2020 godt.
9 mio. ton med pil op, lyder LandbrugsAvisens prognose for korn- og rapshøsten 2020 nu, hvor 74 procent er høstet. Dermed ligger høstens størrelse på de seneste fem års gennemsnit. Fem år, der såvel rummer rekordåret 2017 og bundrekorden 2018. En høst af gennemsnitlig størrelse må betragtes som godt, når der er cirka 100.000 hektar mindre af den højtydende vintersæd og tilsvarende mere af lavere ydende vårsæd.
Høje udbytter
Udbytterne fejler ikke noget. Vinterhveden ligger på indeks 103, altså tre procent over normalen. Det kunne tyde på, at der er blevet udvist godt landmandskab i efteråret og ikke sået vintersæd i for dårligt såbed.
Vårbyggen, som er årets største afgrøde, ligger på indeks 108, altså 8 procent over normalen.
Ifølge Hans Kristian Skovrup fra Sønderjysk Landboforening har tidlig etablering i et godt såbed og en kølig vækstsæson med jævnlig nedbør været gavnlig for væksten. På sandjord har vanding dog været en forudsætning for høje udbytter. På Sjælland beretter Christian Iuel, VKST, at vårbyggen har en god proteinprocent og overholder kravene til maltbyg, men at der samtidig er store variationer i udbytterne.
Nordsjælland topper
At høsten så også kommer i hus under tørre forhold med lave vandprocenter og tidligt på sæsonen, er en ekstra fjer i hatten til landmanden. Vejret har været så godt, og afgrøderne så klar, at mere end halvdelen af de danske kornmarker er høstet i den seneste uge.
Set hen over landet udmærker Nordsjælland sig ved at nå op i indeks 111 for den samlede kornhøst. Også Bornholm og resten af Sjælland ligger lunt i svinget med indeks 106.
I Nordjylland når indekset kun 101, altså lige godt normale udbytter, og det samme gælder omkring Herning-Holstebro, som ligger i den lave ende sammenlignet med landsgennemsnittet.
Top og bund
Den absolutte topscorer på årets høstbarometer er havre på Bornholm. Her ligger udbyttet 30 procent over normalen. Den bornholmske planteavlskonsulent, Torben Videbæk, forklarer, at Bornholm har et stort areal med grynhavre i år. Det betyder, at havren vokser på bedre jord og er blevet passet bedre. Den sydvestjyske vårbyg springer også i øjnene med 20 procent over normaludbytte, og det tal ligger der mange marker bag.
Bundskraber er den midtjyske vinterhvede, som giver 10 procent under normalen, og den nordjyske vinterbyg, som giver 5 procent mindre. I gennemsnit hen over afgrøder og landsdele ligger udbyttet fem procent over normalen, men det opvejes som sagt af det mindre hvedeareal, når der skal tælles ton.
Rettet 17/8: Det har tidligere fremgået at høsten 2018 var 6,3 mio ton iflg Danmarks Statistik, dette er nu rettet til det korrekte tal, 7 mio. ton.
Faktaboks
LandbrugsAvisens høstprognose er beregnet på grundlag af ugentlige indberetninger fra planteavlskonsulenter 15 steder i landet. Prognosen kommer, når to tredjedele er høstet, og opdateres. I november kommer Danmarks Statistik med en foreløbig prognose, som bygger på 2.800 spørgeskemaer, som næste forår bliver til en endelig prognose.
LandbrugsAvisens prognose afviger typisk 0-5 procent fra Danmarks Statistik.
