Efter en katastrofal majshøst sidste år har det været en hård opgave for franske Denis Ramspacher at få foderplanen til at gå op til besætningen på 90 malkekøer.
At lave en foderplan på grundlag af sidste års katastrofehøst har været en hård opgave for Denis Ramspacher, som er mælkeproducent i det nordøstlige Frankrig tæt op ad den fransk-tyske grænse.
Græsset led under tørken i det sydlige og centrale Europa sidste år, men det var især majshøsten, som var katastrofal, og som Denis Ramspacher betegner som den dårligste, han nogensinde har oplevet.
Den voldsomme hedebølge betød, at kolbeudviklingen i majsmarkerne aldrig kom i gang, og det har kostet dyrt på fodersiden for mælkeproducenten.
Udbytte halveret
»Majsen fik faktisk en god start, men det var slet ikke nok. Hvor vi tidligere år har hentet 10 til 12 ton pr. hektar, kom vi sidste år ned på under det halve. Og der var simpelthen alt for få kerner - mange steder slet ingen,« siger Denis Ramspacher.
Han har dog heldigvis andre farver at bruge på foderpaletten, og når han nu ser tilbage på det sidste kvoteår, kan han konstatere, at det faktisk slet ikke gik så slemt som frygtet - mælkeproduktionen blev så stor hen over året, at han til sidst måtte have nogle kalve stående omme bagved i den åbne lade for at slippe af med de sidste kg mælk op til kvoteårets afslutning.
Foderrationen lyder på: syv kg restprodukter fra ølfabrikken, 10 kg restprodukter fra sukkerfabrikken, 28 til 30 kg majs, to kg hø, to kg græsensilage samt kraftfoder og halm:
»Godt nok har mine foderomkostninger været højere, fordi jeg skulle købe mere udefra og ikke kunne sælge så meget, som jeg plejer. Men mælkeproduktionen har ligget på et højt niveau, og køerne har haft det godt, ligesom sundhedstilstanden er fin,« siger Denis Ramspacher.
Han har 90 køer i stalden og en mælkekvote på 752.000 kg. I Frankrig er der dog plads til en overskridelse på tre til fire procent, uden at der skal betales superafgift.
»Vi forsøger ikke at komme meget højere op i ydelse. De sidste kg mælk, der kan klemmes ud, bliver for dyre i omkostninger,« siger han.
Minus 20 procent
Lige ovre på den anden - og tyske - side af Rhinen forklarer konsulent Richard Bruskowski, Badischen Landwirtschaftlichen Hauptverband i Freiburg, at majshøsten sidste år en overgang så meget katastrofal ud, men at den i flere regioner blev reddet i sidste øjeblik grundet regn. Generelt blev det til et minus på 20 procent med store udsving fra region til region. Nogle steder var skaden total, siger Richard Brukowski:
»En del af majsen bruges i levnedsmiddelindustrien, men for mælkeproducenter betød en dårligere majshøst store omkostninger til indkøb af alternativt foder, og vi var fra landbrugsforeningens side klar til at lave en aktion med blandt andet foderformidling. For det var ikke kun majsen, men også græs til ensilage, som gav problemer.«
»Til gengæld kunne vi glæde os over en relativt mild vinter, så dyrene kunne gå mere ude. Men for mange var det et spørgsmål, om de skulle sætte dyr ud eller tilkøbe dyrt foder i en tid, hvor mælkeprisen jo er lav,« siger Richard Brukowski.
Flyttede ud
Denis Ramspacher driver sammen med en svoger to ejendomme med mælkeproduktion samt opdræt.
Ramspachers stald blev i 1984 flyttet uden for landsbyen, og ti år senere blev staldarealet fordoblet, så der også er plads til ungkreaturerne. Fordoblingen giver også mulighed for at øge antallet af køer og dermed mælkeproduktionen. Men det er der ikke planer om.
Kalvene går i den gamle stald inde i byen, mens svogerens stald bruges til resten af ungkreaturerne.
De to landmænd driver desuden 130 hektar, hvoraf knap halvdelen er med majs, 20 hektar med korn og 50 hektar med græs.
Malkeanlægget er ikke det nyeste, men det fungerer fint - og så er det betalt, understreger Denis Ramspacher. Det er løbende blevet udvidet, så der nu er plads til to gange syv køer. Dermed kan de to familier, som selv passer bedrifterne uden medhjælp udefra, klare malkearbejdet på halvanden time hver gang.
Høj løn koster
»Det er svært at få medhjælp udefra, og så er mindstelønnen noget højere her i Frankrig end i Tyskland, så vi klarer arbejdet selv. Udvidelser har vi da heller ikke planer om - jordpriserne ligger på mellem 75.000 og 110.000 kr. her i området,« siger Denis Ramspacher, som dog alligevel godt kunne tænke sig at bygge en lade og et maskinhus - hvis ellers der var plads.
I det hele taget har Denis Ramspacher svært ved at se fornuften i at drive et landbrug, som man ikke overlader gældfrit til næste generation. De tre store mejeriselskaber, Sodiaal, Lactalis og AlsaceLait, som henter mælken i området, har måttet sænke prisen på det sidste, og hans reaktion er at holde igen med udgifterne. Derfor har han ingen planer om at agere som køber på Frankrigs kommende kvotebørs.
Det bliver op til næste generation at træffe de næste store afgørelser.
