Her er det nyvalgte firkløver i Økonomi & Virksomhedsledelse

To nye ansigter er valgt til Landbrug & Fødevarers sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse. Det skabte også spænding, da der måtte et omvalg til før resultatet stod klart.

Der måtte et omvalg til, før delegeretmødet i Herning kunne sætte endelige navne på de fire pladser, som var på valg i år, i Landbrug & Fødevarers sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse, Ø&V.

Der var kampvalg om pladserne med fem kandidater, og dem, der fik flest stemmer blev:

Anders Harck, 51-årig mælkeproducent fra Esbjerg, fik et sikkert genvalg til posten i sektorbestyrelsen, som han i øjeblikket er formand for.

Nyvalgt blev to kandidater: 

Sarah Wilken Juul Sørensen, (39) medlem af bestyrelsen for VKST.

- Hvis I  vælger mig, bliver det med Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe på Skuldrene: "Det her har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!", lød det fortrøstningsfuldt fra den sidst tilkomne kandidat - der altså opnåede valg. 

Også Anders Nørgaard (39) blev nyvalgt - han er næstformand i Holstebro Struer Landboforening og driver et kvægbrug ved Holstebro.

Poul Jakob Bønløkke, Landboforeningen Kronjylland, blev genvalgt. Han driver et stort planteavlsbrug på Lyngbygård Gods ved Århus.

Griseproducent Lars Tolstrup, AgriNord blev suppleant.

Fejl betød omvalg

Når valget i første omgang måtte gå om skyldtes det, at en fejl betød, at kun landboforeningernes delegerede fik adgang til at stemme - selvom Familielandbrugets delegerede også er stemmeberettigede i denne sammenhæng.

Det opdagede Familielandbrugets formand Lone Andersen dog, og dirigent Christian Lund skyndte sig at rette op på misforståelsen.

Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse er det samlende organ for alle faglige forhold vedrørende økonomi og virksomhedsledelse i landbruget.

Emneord

Delegeretmøde 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle