Hollandske landmænd demonstrerede igen mod kvælstofkrav

I weekenden var cirka 10.000 mødt op til landmandsdemonstration i den hollandske regeringsby Haag. Som ved tidligere lejligheder er det planer om at reducere kvælstofudledningen, der var årsag til demonstrationen.

I lørdags var der demonstration i den hollandske regeringsby Haag, hvor 10.000 landmænd  var på gaderne for at demonstrere mod kommende krav om at reducere kvælstofudledningerne. Det skriver Nyhedsbureauet Reuters.

Lørdagens store demonstration kommer efter, at der i gennem mange måneder har været utilfredshed med skrappe krav om reduktioner af kvælstofudledningen i landet, og der har været gennemført flere demonstationen.

Demonstrationen i Haag kommer inden, at der onsdag i denne uge skal gennemføres regionale valg i landet. 

Ifølge det hollandske statsmedie NOS var mange mennesker mødt op med omvendte hollandske flag og de bar røde bondelommetørklæder og hjerteballoner. Demonstranterne har opbakning fra partier på den yderste højrefløj, og kunne blandt andet lytte til lederen af partiet PVV, Geert Wilders.

NOS skriver, at arrangøren af demonstrationen, Farmers Defence Force, havde opfordret sine tilhængere til at komme til Haag uden traktorer. Oprindeligt var planen at køre 5.000 traktorer til Zuiderpark, men kommunen tillod højst to traktorer.

/ege

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle