Intet Landsskue uden heste

Færre tilmeldte heste i år giver ikke arrangørerne triste miner. Det skal nok blive nogle begivenhedsrige dage med hesteshow og kåringer for alle.

I år er der 284 tilmeldte heste til Landsskuet. I 2019 var der 369. Det kan man se som en træls tilbagegang, men showkoordinator Eva Søndergaard glæder sig over, at alt alligevel ser ud til at blive nogle spændende dage med shows for alle.

- Vi har bedømmelser den første dag med kåringer på sædvanlig vis. Fredag er der for eksempel Landsskuets bedste brugshest, en fælles konkurrence for rideheste, der kan rides på eller som kan køres med. Hele fredag og lørdag er der faktisk fuld fart på oplevelserne for heste-tilskuere. Der er opvisninger og konkurrencer på de tre baner, der er i spil: Store Ring, Grusbanen og Ridebanen. Alle baner skal vi nok få fyldt godt op med noget at se på, fortæller Eva Søndergaard.

Show for alle

’Heste for alle’ er fællesbetegnelsen for alle de oplevelser, man kan se på skuet, hvor heste, store som små, er involveret. Og det skal tages meget bogstaveligt, understreger koordinatoren.

Der er for eksempel gymnastik på hesteryg, folk, der står på skateboards efter heste, der er konkurrencer i at springe med kæpheste, som er blevet en anderledes, men populær måde at dyste på, og så selvfølgelig det store populære hesteshow.

Arrangørerne vil gerne vise de mange forskellige ting, man kan gøre i fællesskab med heste. Samtidig understreger Eva Søndergaard, at man selvfølgelig som altid skal kunne stå inde for, hvad der vises - heste skal ikke paces frem, så inden man får lov til at vise et hesteshow frem, skal alle deltagerne kunne bevise, at hestene håndteres korrekt og på en helt forsvarlig måde.

Ponytrækning

Der bliver etableret en slags ridelejr på Landsskuet, og man har et samarbejde med ponygård i Lemvig, hvor der vil være ponytrækning i 4H gården, der ligger på dyrskuet.

- Vi skal have det godt med det, vi ser, også når det er glade amatører, der viser, hvad de har arbejdet med i lang tid. For bag en opvisning på få minutter ligger mange timers træning, som hun siger.

Og intet vejr er for dårligt til at have det hyggeligt.

- Vi er vestpå, så vi ved, det blæser i Herning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle