Iris renser spildevand

Firma: Kilian Water Stand: D 3210

Kilian Water er et rensningsanlæg til at rense spildevand, som man kan have i baghaven. Spildevandet renses først mekanisk i en bundfældningstank. Ved P-krav skal det tillige i en forsforfældningsbrønd inden det løber videre til en recirkuleringsbrønd hvorfra det fortsætter til et beplantet filteranlæg. Dette er bevokset med iris og tagrør, der vokser i en meter sand. Tagrør er hule og derfor iltes rødderne så mikroorganismer kan rense spildevandet, forklarer Rene Kilian. Tagrør og iris skal ikke høstes, men sørger for isolering, så man ikke behøver at dække filteranlægget med jord.

Når spildevandet er renset gennem filteranlægget er det rent og kan udledes til sø, vandløb eller en faskine.

Det koster cirka 65.000 kr. at etablere anlægget inkl. moms og løn.

Fordelen ved det tilplantede anlæg er, at energiforbruget er lavt, dvs. 12,6 kW pr. person om året, og der er heller ikke krav om, at det skal serviceres årligt.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle