Kæmpe oksekødsnation indfører eksportstop: Landbrug går i handelsstrejke i protest

Præsident vil bekæmpe inflation ved at indføre eksportforbud af oksekød i 30 dage. Landbruget svarer igen med handelsstop.

Den argentinske præsident Alberto Fernández er røget i en ophidset konflikt med nationens velvoksne landbrugssektor.

På krav fra præsidenten må der nemlig ikke eksporteres oksekød ud af Argentina i 30 dage, annoncerede præsidenten i midten af denne måned.

Det sker, fordi stigende priser gør det nærmest umuligt for de argentinske forbrugere at indkøbe det ellers traditionsrige oksekød til deres familie-grillfester i weekenderne. Helt op til 65 procent højere priser end for et år siden, meldes der om i de internationale medier.

Argentina er et af verdens største eksportørlande og indtager en femteplads blandt eksportørerne målt i kio, hvad angår oksekød, Sidste år blev næsten 900.000 tons afskibet fra den sydamerikanske nation; hvilket er omkring ti gange så meget som den samlede danske eksport.

Især bæres salget fra de store slagterikoncerner frem af et øget salg til Kina

Nyhedsbureauet Reuters beretter, at forbuddet forleden fik landmænd og deres organisationer til at annoncere et handels-stop på kvæg i ni dage som protest mod præsidentens tiltag.

Samtidig faldt aktiekurserne på flere af de store, brasilianske koncerner, der også har produktion og salg i Argentina.

Udfordringen for Alberto Fernández er, at netop eksporten af oksekød og landbrugsvarer i det hele taget er med til at holde hånden under Argentinas skrøbelige nationaløkonomi.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle