Kun Coca Cola har et stærkere brand end Ø-mærket

Viceformand Lars Hvidtfeldt med i hyldest til Ø-mærket, skønt han selv har taget springet til konventionelt landbrug.

 

Folkemødet på Bornholm skulle selvfølgelig også være med til at fejre, at Ø-mærket i år er blevet 25 år. 

I et stærkt panel med deltagelse af blandt andre Lars Hvidtfeldt, viceformand L&F, og Signe Frese, miljøchef i Coop, var der ikke tvivl om, at økologi var med til at give landbruget i Danmark et stempel som foregangsland, men det var også med store udfordringer for fremtiden. Der er ikke tid til at sove på en succes, økologien skal udvikles.

"Vi har et fantastisk stærkt mærke, 98 af alle danskere kender Ø-mærket, det er vist kun Coca-cola, der kan prale af det samme," spøgte Lars Hvidtfeldt i hyldesten til økologiens mærke.

Han medgav, at det er et mærke, som alle har tillid til, hvad der også er rigtig vigtigt, og at han selv stoppede som økolog skyldes det, som alle landmænd er nødt til at se på: Kan det give en økonomi, som er rentabel. Så det var kun af forretningsmæssige grunde, viceformanden nu er ex-økolog, forsikrede han. Og netop mulighederne for at drive forretning med økologien som grundlag var også et omdrejningspunkt for miljøchefen i Coop, Signe Frese.

"70 pct. af alle danskere købere økologi mindst en gang om måneden. Irmas omsætning består nu af 30 pct. økologi, og det er tal, vi er meget glade for og stolte af, fortalte miljøchefen. Hun blev dog også forelagt den bekymring, at fordi Coop har sænket priserne på økologi de sidste seks måneder, så er der frygt for, at det kan skabe en boble, hvor der ikke er mulighed for at få økologiske varer nok på hylderne, og at det ikke kan betale sig for landmænd at lægge om.

"Ja, det har givet flotte salgstal at sænke priserne på øko-varer, og vi har fået fat i rigtig mange lokale producenter ude til de små DagligBrugs'er,  det har været meget lærerigt for os", siger miljøchefen.

 

 

 

 

 

Faktaboks

Øko-mærket er et statsligt garantimærke og har lige haft 25 års jubilæum.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle