Når landbruget pålægges en afgift på CO2 (ækvivalenter) (kuldioxid, lattergas og metan), er det vigtig at landbrugets aktører har viden om hvilke værktøjer (virkemidler) de har til at reducere udledningen af drivhusgas fra deres produktionssystemer i mark og stald
Af Erik Steen Jensen, Ph.d & dr. agro, Sveriges Lantbruksuniversitet & Henrik Hauggaard- Nielsen professor, Ph.d Agroøkologi, ved institutet for Mennesker & Teknologi, Roskilde Universitet
Ifølge Danmarks Statistik var landbruget i stand til at reducere udledningen af drivhusgasserne kuldioxid og lattergas med 25-29 procent fra 1990 til 2010. Siden er der ikke sket yderligere reduktion. Hovedårsagen var landbrugets mindre anvendelse af handelsgødnings-kvælstof, især fra 1990 til 2000 fra 400 til 251 millioner kg kvælstof (37 procents reduktion). I 2010 nåede forbruget ned på 190 millioner kg N, men er igen steget til 228 millioner kg kvælstof i 2021.
Kronikken
- er sendt uopfordret og er ikke et udtryk for LandbrugsAvisens holdning.
I 2020 beskrev vi et debatindlæg i Altinget (Professorer: Klimarådet overser potentialet i kvælstofbindende afgrøder) potentialet for reduktion i udledningen af drivhusgasser ved at dyrke mere bælgsæd (bælgfrugter: bønner, ærter, linser, mfl.) til foder og konsum, og græsmarksbælgplanter (kløver, lucerne med flere) til foder og frø både som hovedafgrøde og efterafgrøde. Bælgsæd og græsmarksbælgplanter har ikke behov for kvælstofgødning, da de i samarbejde med bakterier i jorden selv kan fiksere luftens indhold af atmosfærisk kvælstof. Derfor svarer udledningen af lattergas fra sådanne marker til marker uden tilførsel af kvælstofgødning.
Vores grove estimat var, at et areal på cirka 400.000 ha med bælgsæd vil med et konservativt estimat kunne reducere udledningen af lattergas med hvad der svarer til cirk 0,2-0,3 millioner ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til størrelsesordenen af flere af de øvrige virkemidler.
Således er dyrkning af afgrøder som ikke skal tilføres handelsgødningskvælstof, eller som skal tilføres meget mindre kvælstofgødning som for eksempel samdyrkede afgrøder af bælgsæd og korn, brugbare virkemidler til at reducere lattergasudledningen fra marken.
Manglende virkemidler
Det kan derfor undre, at hverken Århus Universitet (rammeaftale med Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forskningsbaseret myndighedsbetjening) eller SEGES (Landbrugssektorens og fødevarebranchens innovationscenter) i deres virkemiddelkataloger med værktøjer til at reducere udledningen af drivhusgasser og dermed effekt af den potentielle CO2 afgift i landbruget, stort set udelader disse muligheder. Dette også til trods for, at der findes Europæisk forskning med måling af lattergas og livscyklusanalyser, der viser betydningen af kvælstoffikserende afgrøder i sædskifter. Så der er ikke behov for at forsinke inddragelsen af kvælstoffikserende afgrøder som virkemiddel med yderligere forskning.
Bælgplanter mangler
Vi efterlyste i 2020, at de eksperter, som kan beregne et mere præcist reduktionspotentiale, gjorde dette. Til trods for, at der i Folketingets ’Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug’ af 4. oktober 2021 prioriteres en indsats om plantebaserede fødevarer og grønne proteiner, som har givet anledning til Regeringens ’Strategi for Grønne proteiner’, fra december 2023, er dyrkning af bælgplanter endnu ikke et virkemiddel, som den enkelte landmand kan indregne, når der skal udformes en plan for, hvordan de allerede i dette forår vil nedsætte deres udledninger af drivhusgasser.
Billige proteiner
Vi undrer os over, at en så lavthængende frugt som kvælstoffikserende afgrøder stort set er udeladt i virkemiddelkatalogerne, i skærende kontrast til de mange teknologiske løsninger som fremhæves. Med igangværende treparts-CO2-afgiftsforhandlinger kan vi ikke kun afvente modning af teknologier til at begrænse udledningerne. Ændringer i nuværende afgrødevalg og dyrknings-strategier er afgørende for fremtidens landbrug, og de kvælstoffikserende afgrøder skal alt andet lige spille en langt mere central rolle for både folkesundhed, biodiversitet og klima. For den enkelte landbruger er disse proteinholdige afgrøder desuden billige at dyrke, og med afsætning til et stigende konsummarked bør det forventeligt også medvirke til øget økonomisk incitament til ændret afgrødevalg.
