Kvælstoftal bliver udskudt kort før nye vandplaner

Årets statusrapporter for natur og miljø i Danmark er næsten klar, men det bliver uden de helt centrale kvælstoftal. Stærkt bekymrende, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Milljøstyrelsen forventes torsdag at præsentere en række årlige statusrapporter om tilstanden for dansk miljø og natur – Novana-rapporterne. Men det bliver det uden den normale og helt centrale opgørelse af kvælstof- og fosforudledning. 

Den er nemlig ikke klar endnu, oplyser Miljøstyrelsen, ifølge Altinget.

Udskydelsen af opgørelsen kommer kort før regeringen forventes at præsentere nye vandplaner og en plan for grøn omstilling af landbruget, hvor kvælstofudledning vil være et væsentligt omdrejningspunkt, skriver mediet.

“Det er stærkt bekymrende, at vi ikke har det rette grundlag til at kunne drøfte den nødvendige indsats for at nedbringe kvælstofbelastningen af vores kyster og fjorde", siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening til Altinget.

Tilbage i August kom det frem at, der kan være blevet udledt mere kvælstof og fosfor i havet i det seneste årti, end man hidtil har regnet med. Nye målemetoder hos DMI medførte måske fejlberegninger, vurderede Miljø- og Fødevareministeriet.


 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle