LandboNord-formand valgt ind i byrådet

Niels Vestergaard Salling fik andenflest stemmer af Venstres kandidater i Brønderslev Kommune.

Niels Vestergaard Salling, formand for LandboNord, har opnået valg til byrådet.

Det viser stemmetallene fra Brønderslev Kommune, der som et landets første kommuner har optalt stemmerne.

Niels Vestergaard Salling fik 312 personlige stemmer. Dermed er han den Venstre-kandidat, der har fået næstflest personlige stemmer.

Største stemmesluger for Venstre blev spidskandidat og borgmester Mikael Klitgaard.

Venstre gik 2,4 procentpoint tilbage i kommunen og fik samlet 34,2 procent af stemmerne. Det er fortsat kommunens største parti, trods fremgang til Socialdemokratiet, der fik 32,2 procent af stemmerne.

Flere andre landboformænd har stillet op ved lokalvalget. Landbrugsavisen.dk følger op, når de personlige stemmer i kommunerne er talt op.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle