Landbrug med overskud på 95 mio: Ikke godt nok

»Overskuddet er ikke tilfredsstillende, når vi omsæter for 1,4 mia. kr.,« siger Axzons adm. direktør.

Selvom aktielandbruget Axzon mere end fordoblede sit resultat efter skat fra 41 til 95 mio. kr. fra 2015 til 2016, så er det ikke godt nok.

»Vi fik et overskud efter skat på under 100 mio. kr. i 2016. Det er under det forventede, og det er slet ikke tilfredsstillende for et selskabs af vores størrelse,« lyder det selvkritisk fra Axzons adm. direktør Tom Axelgaard.

Erkendelsen kommer på baggrund af en omsætning i milliardklassen, der oven i købet steg med 116 mio. kr. fra 1,275 til 1,391 mia. kr.

Når det så er sagt, har Tom Axelgaard også forklaringer på det alt for ’lille’ overskud.

»Vi tjener primært penge på at producere svin. Med lave priser på svinekød i både Polen og Ukraine i hele 1. halvår, var vi noget presset. Men med en stigning i svineprisen i 2. halvår i Polen, nåede vi et nogenlunde resultat.«

»Oven i kom desuden, at et udbrud af svinepest på den ene af vores to russiske farme har kostet dyrt. Alene i 2016-regnskabet betyder sygdommen et minus på omkring 35 mio. kr.,« siger Tom Axelgaard.

Udbruddet af svinepest kom i slutningen august sidste år på farmen Dan Kub tæt på Krasnodar ved Sortehavet. 31.000 svin måtte slås ned og brændes og staldene desinficeres. Efter desinfektionen skal staldene stå tomme i mindst et år, før der må sættes svin ind igen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle