Landbruget står stærkt på Christiansborg

Tidligere spindoktor Mikael Børsting gav en indføring i politisk markedsføring.

»Hvis man ikke har orden i den strategiske kommunikation, går det galt,«

Det sagde den tidligere spindoktor Mikael Børsting på konferncen Vækst 2015 på basis af sine erfaringer som personlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, op til valget i 2011, hvor det som bekendt blev til et nederlag til Socialdemokraterne.

På tilsvarende vis nænvte han den nuværende regerings tackling af den aktuelle flygtningskrise, hvor Venstre-regeringen først torsdag i denne uge fik styr på sin kommunikation efter møde i EU og erklæringen om at ville tage 1.000 flygtninge yderligere.

»Dårlig kommunikation er årsagen til, at der i de seneste to uger er tegnet et billede af et fremmedfjendsk Danmark, selv om Danmark i de seneste tre år har taget mange flere flygtninge end de fleste andre lande,« sagde den tidligere spindoktor, der nu er kommunikationsdirektør i kommunikationsfirmaet Geelmuyden Giese

»Man skal finde frem til det banale, for det er i det banale, at de gode argumenter findes,« fastslog Mikael Børsting.

»Dernæst skal man finde de rigtige alliancepartnere og i det hele taget gøre sit arbejde.«

Vigitigt at stå sammen og have en overordnet sstrategi
Netop omkring strategisk kommunikation roste han Landbrug & Fødevarer og det billede organisationen tegner af erhvervet.

»Landbruget står stærkt på Christiansborg, fordi man har opgivet offerrollen og er mere konstruktiv,« sagde han.

»I den brede offentlighed mener jeg, at situationen er en lidt anden. Det vigtige er, at man står sammen og overholder en overordnet strategi.«

Mikael Børsting nævnte de 16 punkter i VKO-aftalen om landbruget, som et punkt, hvor landbruget sikkert ikke får alle ønsker opfyldt.

»Vil I være glade for, at 11-12 punkter bliver opfyldt, eller vil I være sure over, at de 3-4 ikke kommer I hus?« spurgte Mikael Børsting og advarede imod, at man automatisk opfatter Venstre som venner i alt, hvad der sker.

»Venstre er ikke interesseret i at være venner med et erhverv. Her er man kun venner, fordi erhvervet spiller en vigtig rolle for samfundet,« fastslog han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle