Engelsk strategi tegner lovende, men den er dyr i penge og BI.
Vækstsæsonen 2008 vil som bekendt blive husket for den ekstremt tørre periode fra 1. maj til ind i juni, og meget tyder da også på, at tørken vil få indflydelse på resultatet af den Hvedekamp mellem seks forskellige dyrkningsstrategier, som var - og er - en del af Hvededag 2008 på Ultanggård.
Et meget afgørende moment kan blive, hvornår gødningen blev givet i forhold til tidspunkter med regn.
Værten tilfreds
Naturligvis kan vinderen af Hvedekampen først udpeges efter høst, men der var tegn på, at de to strategier, hvor der var givet gødning 22. april - få dage før det sidste større regnvejr - har en fordel i forhold til tre af de øvrige, hvor gødningen først blev tildelt 15. maj. I de sidstnævnte lå der stadig uopløst gødning på jorden i mangel på nedbør.
De to afdelinger, hvor en stor del af gødningen blev tildelt fordelagtigt før regnen, er den tyske strategi og lokale Ultang-strategi. Værten på Ultanggård, Asmus Fromm-Christiansen, var da også udmærket tilfreds med både Hvedekampens forløb og hans egne parceller med Audi-hvede.
"Det er jo en sund sort, og den står pænt og ensartet," siger Asmus Fromm-Christiansen.
"Vi har indtil videre kun fået 10 mm vand, og det bliver spændende at se, hvad det betyder. Der er blevet snakket om udbytter på 60 procent af det normale, men hvis vi får vand nu, mener jeg dog, at vi stadig kan få udmærket avl i hvede."
Der, hvor tørken har spillet ind i værtens valg, er blandt andet svampebekæmpelse, hvor han har skåret ned på tildelingen af Bell til 0,4 i den afsluttende akssprøjtning.
BI på 4,0 til svampe
Som de fleste tilskuere pegede Asmus Fromm-Christiansen dog på den engelske Hereford, som den mest lovende af de seks strategier - og det selv om 150 kg N ud af de i alt 220 kg N var tildelt 15. maj, altså midt i tørkeperioden.
Men den engelske er klart den strategi, som ligger højst, hvad angår forbruget af kemi, og det er naturligvis et åbent spørgsmål, om det store kemiforbrug betaler sig - ikke mindst i et år med relativt lavt svampetryk
"Alene til svampebekæmpelse er der brugt 4,0 i BI, og det er lavt i forhold til, hvad der typisk bruges i England. Desuden bruges Daconil, som har være forbudt i Danmark i flere år," sagde planteavlskonsulent Peter Karlsen, Sønderjysk Landboforening.
I den tyske strategi er hveden også gødet med 220 kg N - 50 mere end de danske strategier - men hvad angår sprøjtning, ligger den tyske metode på et moderat niveau og næsten på linje med de danske strategier.
Monster-strategi
Som et kuriosum afprøves en såkaldt 'monster-strategi', hvor formålet er at se, hvordan hveden opfører sig, hvis den får kraftige doser af både gødning, sprøjtemidler og vækstregulering.
Her var valgt sorten Hereford, der nu står dybt blågrøn efter tildeling af i alt 400 kg N - mere end dobbelt kvote - og som samtidig er 15-20 cm lavere end de øvrige parceller som følge af kraftig vækstregulering over tre sprøjtninger med CCC, Terpal og Moddus.
Opus, Bell, Amistar, Unix og Tern i gentagne og høje doser er brugt til at beskytte mod de svampesygdomme, som alligevel knap nok har været til stede i marken. Resultatet er parceller, som sikkert vil give pæne hvedeudbytter, men som forhåbentlig ikke kan betale for den kraftige indsats - i så fald er der noget helt galt med det danske forsøgs- og rådgivningsarbejde.
Hvordan de forskellige metoder klarer sig over for hinanden afsløres efter høsten, som sker forsøgsmæssigt.
