Flere unge skal have det sjovt

Firma: LandboUngdom Stand: D3236

Meldingen fra landbrugets unge spirer i LandboUngdom er ikke til at tage fejl af. De benytter Agromek til at snakke med så mange unge mennesker som muligt for at gøre dem opmærksom på foreningens altoverskyggende budskab: at unge på landet skal have det sjovt. »Vi er jo en forening for unge på landet, og vi skal leve op til vores slogan, som går på, at vi »gør landet sjovere«,« siger Linda Harritz, som af de andre unge på standen har fået anerkendelse, fordi hun er god til at hverve nye medlemmer til foreningen.

 

Jo flere jo bedre

»Det vi vægter højst er sociale- og faglige arrangementer,« fortsætter hun, og netop derfor har foreningen brug for en masse nye medlemmer, forklarer hun. »Vi vil have at flest muligt skal have det sjovt på landet, og jo flere medlemmer, desto flere meninger er der om, hvilke aktiviteter der skal laves. Sådan bliver vi den bredt favnende forening, som vi ønsker at være,« siger hun.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle