De landmænd, der har søgt om tilskud via Miljøteknologi-ordningen 2016, venter stadig på svar og skal nu skaffe ny dokumentation. Det kritiserer AgriNord og Landbo Limfjord, samt Byggeri og Teknik i en pressemeddelelse og de kalder det urimeligt. Martin Merrild bakker op.
Af de landmænd, der har søgt om tilskud via Miljøteknologi-ordningen 2016, venter langt størstedelen stadig på svar og flere skal nu skaffe ny dokumentation.
Det kan ikke være rimeligt, lyder det fra AgriNord, Landbo Limfjord, samt Byggeri & Teknik i en pressemeddelelse.
Kun fire procent afsluttet
For halvandet år siden søgte landmænd landet over om tilskud til investeringer under Landbrugsstyrelsens tilskudsrunde; Miljøteknologi 2016.
I dag, tirsdag, fremgår det af en netop udsendt status på sagsbehandlingen fra Landbrugsstyrelsen af kun 26 ud af 640 sager, det vil sige fire procent, af sagerne er afsluttet.
”Det er dybt frustrerende, at styrelsen endnu en gang må meddele, at man ikke er blevet færdige med at sagsbehandle ansøgningerne om miljøteknologi fra 2016. Ansøgningsrunden lukkede for halvandet år siden og 96 procent af ansøgerne venter stadig på svar. Vi ved at sagen har været meget prioriteret og har også taget ressourcer fra udbetaling af tilskud til andre miljøteknologiordninger og staldtilsagn, og alligevel er man ikke nået længere", siger Martin Merrild i en skriftlig kommentar til Landbrugsavisen.dk.
Tilbage i december 2016 meddelte det daværende NaturErhvervsstyrelsen at de var forsinkede med ansøgningerne, men forventede at kunne give tilsagn i juli 2017.
Det kom ikke til at holde stik og i november 2017 meddelte Landbrugsstyrelsen at de ville alllokere ekstra mandsskab til denne opgave, så man kunne nå i mål inden jul.
Spørger efter yderligere dokumentation
Her halvandet år efter ansøgningerne blev sendt ind, er Landbrugsstyrelsen begyndt at sende breve til mange ansøgere omkring manglende oplysninger i sagerne.
"Ansøgerne har i de sidste måneder fået en strøm af høringsbreve om ansøgningerne. Mange handler om mindre detaljer. Mange ansøgere skal ud at hente nye tilbud fra leverandører pga. den forsinkede ordning. Det er dybt frustrerende. Hvis man får tilsagn skal man investere inden for 2 år fra ansøgningsdatoen. Man kan blive helt i tvivl om styrelsen når at få afgjort sagerne inden projektperioden udløber", siger Martin Merrild.
Grunden, til at rigtig mange landmænd skal skaffe yderligere oplysninger til deres sager, er, i følge landboforeningerne, at sagsbehandlingstiden har varet så længe, og fordi man nu tolker de samme regler væsentligt strammere end ved ansøgningernes indsendelse.
Altså ændringer som hverken leverandører, landmænd eller deres rådgivere kunne have forudset.
"Det er ikke rimeligt, at landmændene påføres yderligere omkostninger, endnu længere sags-behandlingstid og mere bøvl, fordi Landbrugsstyrelsen har nølet med sagsbehandlingen", siger formand for Byggeri & Teknik, Kristian Gade.
Under al kritik
Den lange sagsbehandling vil, ifølge landboforeningerne, også komme til at påvirke tidsrammen for projekterne for de ansøgere, der får tilsagn.
Da projektperioden kun er to år, startende fra indsendelsen af ansøgningen, er størstedelen af tiden allerede gået, uden at ansøgerne ved, om de har fået tilsagn eller ej, og det vil kræve en forlængelse af perioden for mange. En forlængelse, der igen vil kræve ressourcer og koste flere konsulenttimer for landmændene.
"At man i en toårig projektperiode har brugt halvandet år på at komme i gang med sagsbehandlingen er under al kritik, og at landmændene skal søge om forlængelse, nærmest allerede når de får tilsagnet, er meget uhensigtsmæssigt", siger formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen i pressemeddelelsen.
Styrelse beklager ventetiden
Landbrugsstyrelsen beklager den lange ventetid.
"Vi beklager, at landmænd må vente så længe på deres tilsagn, og vi er opmærksomme på, at de lange sagsbehandlingstider giver udfordringer for kunderne", siger enhedschef i Projekttilskud Jens Yde i et mailsvar til Landbrugsavisen.dk.
Han kommenterer yderligere:
"Det har taget væsentligt længere tid at gennemgå de enkelte ansøgninger end forventet, og i de fleste sager har vi været nødt til at efterspørge yderligere oplysninger mere end en gang. Samtidig har vi konstateret en fejl i vores sagsgange, der har skabt flaskehalse og gjort, at høringsbreve og afgørelser ikke er blevet sendt ud i tide".
Han pointerer at, de ikke vurderer ikke sagerne anderledes, end da landmændene sendte deres ansøgning, med mindre revisionen har givet anledning til det.
"Vi beder om oplysninger, som landmænd hele tiden har skullet give os", siger han.
