Jordfordeling i Vendsyssel har skabt mere sammenhæng i driften hos dem, der var villige til at indgå kompromisser.
Indtil for ganske nylig havde Jens Eigil Hermansen samlet sin jord i tre, nogenlunde lige store klumper. I dag, efter at have deltaget i et af landets største jordfordelingsprojekter, er de 170 hektar fordelt på fire stykker plus en mindre snas. Alligevel er det en tilfreds landmand, der nu kan konstatere, at bedriften hænger driftsmæssigt bedre sammen. For ikke at tale om den økonomiske gevinst:
- Vi sparer mindst 70.000 kroner om året i transport af majs, græs og gylle. Medregner vi besparelsen i tid og arbejdsløn, sparer vi 100.000 i alt. Alene ved at få samlet jorden tættere på min bedrift, siger Jens Eigil Hermansen.
I jordfordelingsprojektet i det østlige Vendsyssel i en radius på 10 kilometer med epicenter i Dronninglund endte 62 lodsejere med at udveksle, handle og bytte i alt 878 hektarer på kryds og tværs.
Solgte 56 - købte 55
78-årige Niels Eigil, der driver en malkekobesætning på 250 køer sammen med en søn og svigersøn var blandt de første, der meldte sig for at være med til at få lagt puslespillet. For ham endte det med et salg af 56 hektar, der lå ved Agersted otte kilometer væk. I bytte fik han 55 hektar to kilometer væk.
- Det gør vores hverdag nemmere, og vi generer heller ikke omgivelserne så meget ved at køre på vejene, så der er mange fordele, siger Jens Eigil Hermansen.
Undgå for små sko
- Man skal ikke gå med for små sko, hvis man vil være med i et projekt som det her. Vi landmænd har det med at ville have mest muligt for vores egen jord og betale mindst muligt for det, vi køber. Men man er altså nødt til at give sig på noget af det, hvis regnestykket skal gå op, siger Jens Eigil Hermanssen.
Som eksempel giver han de 56 hektar, som han har afstået for at få den store jordkabale til at gå op. Jordstykket købte han tilbage i slutningen af halvfemserne, fordi der fulgte en eftertragtet mælkekvote med. Jorden var sådan set upåklagelig agerjord, men den lå unægtelig lidt langt væk. Dertil kommer, at den er kuperet og noget af det, der i dag er paragraf 3-jord. Alligevel var det jord, som Jens Eigil satte stor pris på, fordi han ud over at have et hjerte, der banker for røde køer, også har en stor passion for at gå på jagt. På den fjerne matrikel mod nord har han med jagtforeningens hjælp plantet en del træer og nydt godt af en overflod af harer og rådyr. Men jorden måtte indgå i puljen alligevel og er nu byttet med et par store parceller tæt på. Især det ene stykke er fremragende og dyrkningssikker landbrugsjord, der bare skal drænes.
Måske mere jord i spil
Om det så er den endelige løsning, ved Jens Eigil ikke. Skulle muligheden byde sig til, er han parat til at handle jord og bytte igen. Det nye jordstykke mod nordvest ved landsbyen Ørsø er måske i spil til at blive byttet med jord tættere på. Om det sker, er endnu usikkert. Heller ikke afgørende
- Jeg synes, vi er komme så tæt på den mest optimale løsning som muligt. Vi har ikke fået samlet vores 170 hektar i én stor mark, men det var heller ikke målet. Sådan som det ser ud nu, er bedriften i harmoni, og det er også noget, som vil få stor betydning i fremtiden, siger Jens Eigil.
Faktaboks
Kort fortalt: Sådan blev brikkerne lagt
- Kortet viser et udsnit af den komplicerede jordfordeling i Østvendsyssel.
- I en radius af 10 kilometer rundt om Dronninglund lagde 62 landmænd deres marker som brikker i puslespillet, der endte med at tegne billedet af et af landets største projekter med jordfordeling.
- De deltagende lodsejeres jorder er her vist med forskellige farvemarkeringer, og det samme gælder de marker, der blev lagt i puljen og siden skiftede hænder.
- I alt 878 hektar endte med at få ny ejere, og i snit fik landmændene 1,7 kilometer kortere til deres jord.
