Carsten Søborg opfordrer miljø- og fødevareministeren til at lægge en mere ambitiøs plan for minivådområde-udbygningen.
Mælkeproducent Carsten Søborg, Aabybro, som har et eget minivådområde og har et stort engagement i miljølovgivningen, er skeptisk over for, om minivådområderne har de ønskede effekter.
Hvis hans frygt er berettiget, så forsvinder grundlaget under Landbrugspakken.
"Ministeren må gøre en større indsats for at forsøge at vende udviklingen i den rigtige retning," lyder opfordringen fra Carsten Søborg.
I år har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sat 50 mio. kr. af til 130 minivådområder. Men det er for lidt, mener landmanden. Allerede i år burde ministeren sætte midler af til mere end 300 minivådområder.
"Planen er i alt at lave 1000 minivådområder, men efter min mening skal der laves 1200-1300 minivådområder for at nå de 900 ton, som er målet. Han burde ikke sætte 130 i værk i år, men snarere 330," mener Carsten Søborg.
Carsten Søborgs frygt er, at landmænd på anden vis rammes, hvis minivådområder ikke når den ønskede effekt, som danner grundlag for Landbrugspakken og de hævede kvælstofnormer.
Han mener desuden, at timingen i forhold til de næste vandmiljøplaner burde berettige, at kvælstofindsatsen fik et boost nu, mener Carsten Søborg. Han kan regne ud, at de næste vandmiljøplaner skal laves på baggrund af en årrække, som slutter med 2018, som regnes fra maj 2018 til april 2019. Så det er nu, der er gode gevinster i at gøre en ekstra indsats.
Carsten Søborg tvivler på effekt
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens plan er, at de 1000 minivådområder - når de alle er anlagt i 2021 - skal have en årlig effekt på 900 kg kvælstof. Det giver 9000 ton pr. år fra 2021.
Men styrelsen er for optimistisk, mener Carsten Søborg. Han vurderer, at hvert minivådområde i gennemsnit kan få en effekt på 700 kg.
"Det er endda stramt. Det bliver meget svært at nå i praksis. Men hvis de gør sig meget omhyggelige med at finde de bedste steder, kan de godt opnå 700 kg.," vurderer Carsten Søborg.
"Mit minivådområde kan fjerne 225 kg kvælstof pr. hektar, og de to bedste anlæg, vi har i Danmark, som ligger øst for Brønderslev, kan fjerne 900 og 1000 kg pr. hektar. Men det er helt specielle forhold, der er der. Der er en bakketop, der ikke er drænet, så minivådområdet får dobbelt forsyning," siger Carsten Søborg.
I hans tilfælde renser minivådområdet, som er 0,8 hektar i størrelse, vandet fra 78 hektar drænet areal. De er tre lodsejere om de 78 hektar.
Det er urealistisk at skabe større minivådområder, eftersom der ikke er mange områder, der har så store, drænede arealer, hvor alt vandet kan føres ind i minivådområdet, vurderer han.
"Det ville kræve en masse rørlægning at nå større områder," siger Carsten Søborg.
Styrelse: Effekt afhænger af placering
Der er afsat 50 mio. kroner til de 130 minivådområder i 2018. I de to år efter, 2019 og 2020, er der hvert år afsat 115 mio. kr. I 2021 er der endnu ikke afsat midler, eftersom EU skal have en ny budgetramme efter 2020.
Morten Boye Hansen, chefkonsulent hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, forklarer, at styrelsen antager, at hvert minivådområde har en effekt på 900 kg årligt.
"På nuværende tidspunkt er det meget svært at sige, hvad de 130 minivådområder reelt giver af effekt, før vi ser minivådområderne, som landmændene ansøger om at få anlagt. Effekten differentierer meget i forhold til, hvor man er i landet. Vi prioriterer selvfølgelig minivådområder, der har højeste effekt og giver mest effekt for pengene,” siger Morten Boye Hansen, som opfordrer så mange landmænd som muligt til at ansøge om minivådområder.
Carsten Søborg er kritisk over for, om det er muligt at opnå en effekt over 700 kg pr. minivådområde. Han frygter, at der så skal findes en ekstra kvælstofeffekt andre steder, eksempelvis ved at der skal tages ekstra jord ud af landbrugsdrift.
Hvor skal den resterende effekt findes, hvis man ikke opnår en effekt på 900 kg pr. minivådområde?
"Effekten af de kollektive virkemidler opgøres samlet, men det er en politisk beslutning, hvad man gør, hvis de ikke når den forventede effekt," forklarer Morten Boye Hansen.
