Christian Daneskiold Lassen, der er en af de landmænd, der er blevet eksproprieret i forbindelse med Kriegers Flak-projektet, er skuffet over dom, der giver "enorm usikkerhed".
Tirsdag faldt der dom i Kriegers Flak-sagen – og den faldt ikke ud til fordel for hverken Landbrug & Fødevarer eller den gruppe af landmænd, som organisationen førte sagen for.
Populært sagt, handler sagen om, hvem der skal betale, hvis det en dag bliver nødvendigt at flytte den store elledning, der forbinder havmølleparken Kriegers Flak i Østersøen med elnettet på land.
Elledningen løber over en del lodsejere og landmænds marker, og de frygtede, at de ville komme til at stå med regningen.
Det kommer de også til, hvis den en dag skal rykkes, ifølge dommen fra Højesteret tirsdag.
Dommen giver stor usikkerhed mener godsejer og landmand Christian Daneskiold Lassen, der er en af de landmænd, der er blevet eksproprieret og en af de fem, som L&F har kørt sagen for.
"Jeg synes ikke, at dommen er tilstrækkelig, fordi den stadigvæk efterlader en stor usikkerhed for lodsejerne", siger han til Tv2 Øst fortsætter:
"Alle os lodsejere ved jo, at vi skal være værter for infrastruktur. Vi har også interesse i, at vi har et velfærdssamfund, hvor al forsyning glider glat og godt, men vi efterlades stadig med en enorm usikkerhed", fortæller Christian Danneskiold Lassen, der frygter at komme til at stå med regningen, hvis Energinet, der står bag projektet, en dag skal have rykket elledningen.
Ifølge Energinet er der gennemført i alt 42 sager om ekspropriation i forbindelse med Kriegers Flak-projektet. Det formodes, at det vil koste et sted mellem 11 og 24 millioner kroner at flytte ledningen én kilometer.
Energinet er naturligvis glade for dommens udfald - og især, at der nu er afklaring af sagen, der har kørt i flere år.
"Det er vigtigt, at der nu er en afklaring. Sagen har kørt i lang tid og har selvfølgelig skabt usikkerhed – både for de lodsejere, der bliver berørt, men også for os i Energinet, der skal sikre danskernes elforsyning nu og i fremtiden", siger Energinets juridiske direktør Anette Ikast i en pressemeddelelse.
Sagens kerne her været, om det såkaldte gæsteprincip gør sig gældende i den ekspropriationsaftale, som Energinet har indgået med landmændene. Gæsteprincippet betyder, at når eksempelvis en elledning graves ned på en grund, så er grundejeren "vært", mens ledningen betragtes som "gæst".
Fraviges gæsteprincippet, betyder det, at det er grundejeren og ikke ledningsejeren / gæsten, der skal betale for eventuelle omkostninger ved flytning af en ledning.
Landbrug & Fødevarer påpeger dog, at sagen ikke har været forgæves. Højesteret fandt nemlig, at gæsteprincippet ikke automatisk fraviges ved alle ekspropriationer. Og det kan få betydning i fremtidige sager.
Læs mere om Energinet kommentar til dommen og forklaring af gæsteprincippet her.
