Dom i striden mellem landmænd og Energinet i Kriegers Flak-sagen kan forventes 7. januar 2021. L&Fs advokat er optimist.
En vigtig og principiel sag for mange landmænd nærmer sig nu sin slutning.
I to dage har østsjællandske landmænd og statens Energinet siddet over for hinanden i Vestre Landsret i Viborg for at få rettens afgørelse på, hvem der skal betale, hvis nedgravede elkablerne fra Rødvig på Stevns til Ishøj syd for København på et tidspunkt skal flyttes. Selve sagen, der har sit navn efter havvindmølleparken Kriegers Flak i Øresund, er nu optaget til dom og afgørelsen kan ventes den 7. januar 2021.
"Det er kompliceret stof og derfor falder der først dom om otte uger, hvor vi havde regnet med, at der kun ville gå fire uger"; lyder det i telefonen fra advokat Søren Nørgaard Sørensen, der netop har forladt Landsretten i Viborg.
Han har ført sagen på vegne af Landbrug & Fødevarer. Han fortæller:
"Jeg er altid optimist, og der er ikke sket noget i retten i dag, som har ændret på det. Jeg vil ikke spå om udfaldet, for det er en vanskelig sag, som retten skal bruge lang tid på at vurdere. Men Energinet har ikke trukket nogle argumenter op, som har ændret på, at vi stadig mener, vi har en god sag".
Forsyningssikkerhed eller penge
"For Energinet har det handlet om forsyningssikkerhed, fordi man for enhver pris vil undgå, at forsyningsnettet bliver afbrudt.
Energinet har forpligtet sig til at leverer strøm fra A til B, og hvis det fejler, så skal man ud at købe strøm et andet sted" forklarer Søren Nørgaard Sørensen og uddyber:'
"Vores argument er, at sagen kun handler om den økonomiske risiko ved selv flytningen. Når man har valgt det såkaldte gæsteprincip, så handler ene og alene om, hvem der skal betale for at flytte kablerne. Forsyningssikkerheden bliver hverken dårligere eller bedre af, om det er lodsejeren, det vil sige landmanden, eller ledningsejeren, altså Energinet, der skal betale. Hvis Energinet bekymrer sig så meget om forsyningssikkerheden, så kunne man have valgt ekspropriation til ejefra start i stedet for gæsteprincippet og opretholdt lodsejernes dyrkningsret".
"Fravigelse af gæsteprincippet er med andre ord ikke egnet til at opnå det formål, som Energinet ønske at opnå, nemlig forsyningssikkerheden".
Hvem skal betale
Hele sagen drejer sig om, hvem der skal betale, hvis landmanden på et tidspunkt skal bruge sin jord til noget andet og derfor vil have kablet flyttet. Her står parterne stejlt over for hinanden. Energinet mener, det er landmændenes omgang.
Over for det står landmændene, med Landbrug & Fødevarer og landboforeningen Gefion i ryggen, der fastholder, at Energinet skal samle regningen op.
Derfor har Landbrug & Fødevarer og Gefion stævnet Energinet.dk for at få domstolene til at vurdere, om det såkaldte gæsteprincip kan fraviges i en ekspropriationssag.
Så meget fylder sagens akter i hænderne på advokaten Søren Nørgaard Sørensen.
Mens parterne strides om, hvem der i givet fald skal betale, så er der ingen tvivl om, at regningen for at flytte på kablerne vil blive stor. Meget stor endda sammenlignet med den betaling, som landmændene har fået for at lægge jord til.
Erstatningen til lodsejerne ligger i størrelsesordenen 50.000 kr. pr. løbende kilometer, men hvis kablerne efterfølgende skal flyttes, så viser beregninger fra L&F, at det løber op i størrelsesordenen 11-24 mio. kr. pr. kilometer.
Dermed kommer landmanden altså til at hænge på en regning, der er et sted mellem 200 og 500 gange større end erstatningsbeløbet.
Gæsteprincippet
Kablerne er gravet ned i henhold til det hele særlige gæsteprincip, der - som navnet antyder - medfører, at Energinet er gæst på landmandens jord og derfor skal betale for at flytte sig.
Hvis altså landmanden skal bruge sin jord til noget andet, der ikke kan forenes med store kabler under jordoverfladen. Det kan i princippet være alt fra en svinestald til solcellepark eller en byudvidelse. Det sidste er et sandsynligt scenarie så tæt på København.
Energinet på sin side ønsker, at gæsteprincippet kan fraviges. Hvis det sker, så står lodsejerne tilbage med en potentiel kæmperegning hængende over hovedet for at få ændret brugen. Energinet har gjort gældende, at beskyttelsen af forsyningssikkerheden ligger i, at det er så dyrt for lodsejerne at flytte ledningerne. Det vil i sig selv afskrække nogen fra at prøve og dermed har man de facto opnået beskyttelse af ledningen mod flytningen.
Regningens størrelse har da også været et af argumenterne fra Energinets side, fordi man har været bekymret for samfundsøkonomien, hvis landmænd nu skulle få lyst til at gå og flytte på kablerne.
"Men vores pointe er, at Energinet ikke har den store risiko for, at kablerne skal flyttes. Med mindre byen kommer og markerne skal bebygges. Hvis det handler om at bygge en ny grisestald, så skal landmanden have virkelig gode argumenter for, at den ikke kan ligge andre steder end lige oven på kablerne. Man får simpelt hen ikke lov til at bygge øst for gården, hvis det er der, kablerne ligger, hvis stalden lige så godt kan ligge vest for, hvor der ingen kabler er", mener Søren Nørgaard Sørensen.
"Højesteret har flere gange tilkendegivet, at der skal ligge saglige argumenter bag kravet om flytning".
Faktaboks
Gæsteprincippet er en grundregel og det kræver en udtrykkelig aftale mellem selskab og lodsejer, hvis princippet skal fraviges. Landbrug & Fødevarer og Gefion har derfor stævnet Energinet.dk for at få domstolene til at vurdere, om gæsteprincippet kan fraviges ved ekspropriation af privat ejendom. Man kan sådan set godt aftale at fravige gæsteprincippet på forhånd, men det er ikke sket i den aktuelle sag. Så spørgsmålet er, om en eventuel ekspropriationssag kan vende op og ned på det hele og pålægge landmændene den økonomiske risiko.
