L&F inviterer til fællesmøde med DanAvl-kritikere

DanAvl inviterer fredag til fællesmøde for de 23 avls- og opformeringsbesætninger, der har valgt at stå udenfor DanAvl.

Formandskabet i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion har inviteret til et fællesmøde med de 23 avls- og opformeringsbesætninger, der ikke har underskrevet leverandøraftale med det nye DanAvl.

Sidste uge lagde Erik Larsen, formand for L&F Svineproduktion, op til, at han ville besøge kritikerne.

"Derfor har vi også ringet og tilbudt at komme rundt i hele landet og holde private møder med alle 23 besætninger, der har valgt at stå udenfor i første omgang," beretter Søren Søndergaard, næstformand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

"Det har de takket nej til, men flere gav udtryk for, at de gerne ville komme, hvis det var et fællesmøde, så det har vi inviteret til på fredag," beretter Søren Søndergaard, næstformand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Søren Søndergaard understreger, at mødet på fredag først og fremmest handler om at lytte, og han vil endnu ikke spå om resultatet:

"Nu vil vi forsøge at blive klogere på, hvad der skiller os ad, og om vi på nogen måde kan nærme os hinanden og dermed få flere med i fællesskabet. Nu tager vi en god snak – landmand til landmand. Og så tager vi den derfra", siger Søren Søndergaard.

"Vi vil gøre meget for at fremtidssikre et DanAvl, der stiller dansk svinegenetik så stærkt som muligt på verdensmarkedet", siger han.

På mødet fredag i Middelfart vil formandskabet i L&F Svineproduktion deltage: Erik Larsen, Søren Søndergaard og Søren Bonde.

Faktaboks

Ifølge L&F har DanAvl i gennemsnit skabt en omkostningsreduktion på 14,83 kr. pr slagtesvin om året i de sidste tre år.

Med den varslede 100 procent genomiske selektion i avlskernen kommer der et markant løft til avlsfremgangen, lyder det fra DanAvl.

For alle DanAvls leverandører, inklusiv udlandet, har DanAvl efter 1. januar 95.000 opformeringssøer mod 119.000 søer i dag. Det vil sige, at 80 procent fastholdes.

  • I dag er 75 procent af avlssøerne i Landrace og Yorkshire er med i det nye DanAvl
  • 65 procent af avlssøerne i Duroc er også med i det nye DanAvl.

DanAvl melder, at der er nok renracede søer til at fastholde avlsfremgangen - for alle tre racer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle