Politikerne skal formulere en plan B for landbrugets udledning af drivhusgasser. Det skal være med krav om reduktion i husdyrproduktionen, lyder det fra tænketank. L&F advarer imod at hælde klimaguld ud med badevandet.
Selv om et bredt flertal i efteråret nåede frem til en landbrugsaftale, der forpligter dansk landbrug til at reducere udledningen af klimagasser frem mod 2030, er der behov for yderligere tiltag for at sikre, at Danmark kommer i mål.
Sådan lyder det i en ny rapport fra Small Great Nation, der er et initiativ stablet på benene af tænketanken Kraka og revisionshuset Deloitte. Den blev præsenteret onsdag i København.
- Vi mener, at en CO2-afgift for landbruget skal være en central en del af løsningen, men vi foreslår også en konkret ’plan B’, hvis politikerne ikke lykkes med afgiften, lyder det fra direktør i Kraka, Peter Mogensen.
Den såkaldte plan B skal indeholde en produktafgift på de mest klimabelastende fødevarer og måske mere kontroversielt: En plan for reduktion af husdyrbestanden i Danmark.
Baggrunden er ifølge rapporten, at der hersker tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at beregne en CO2-afgift på landbruget, fordi det er så uhyre vanskeligt at måle.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi og senior fellow i Small Great Nation, fastslog dog under sin præsentation af rapporten, at en ensartet CO2-afgift, der også rammer landbruget, ifølge ham vil være det rette virkemiddel, hvis det kan lade sig gøre.
I den sammenhæng bemærkede han også, at det kan blive en dyr omgang, som samfundet i givet fald kan bidrage til at løse.
- Hvis du skal have landbruget med, så er du nødt til at lave en kompensationsordning. Ellers slagter du den eksisterende generation af landmænd, sagde han.
CO2-afgift er ikke en løsning
Landbrug & Fødevarer fastslog på konferencen i København, at landbruget naturligvis skal og bidrage til at sænke udledningen.
- Det kan ikke diskuteres, at landbruget står overfor en stor omstilling. Men det kan diskuteres, hvordan og med hvilke værktøjer, sagde direktør i L&F, Morten Boje Hviid.
I stedet for en CO2-afgift er der brug for at støtte op om de mange udviklingsinitiativer, der allerede er i gang, sagde Morten Boje Hviid og fremhævede blandt andet raffineringen af græsprotein, power-to-X - og ad den vej CO2-fri gødning - samt pyrolyse.
- Klimaforandringer og behovet for at brødføde en voksende befolkning på snart 10 milliarder gør, at der er der brug for innovative løsninger og brug for en dynamisk fødevareklynge, der kan levere de nødvendige løsninger, sagde han.
Forudsætningen er imidlertid ifølge L&F, at dansk landbrug ikke som det eneste land i verden pålægges en fordyrende CO2-afgift.
- Det vil få stor betydning for Arla, Thise og andre mejerier i den værdikæde, der binder fødevareklyngen sammen. Reducerer man et led, eksempelvis landmanden, så bliver der mindre råd til at udvikle og omstille fødevareporoduktionen. Det er den helt forkerte vej at gå, fastslog Morten Boje Hviid.
Faktaboks
3 klimaforslag fra Kraka og Deloitte
CO2-afgift: Folketinget bør snarest beslutte, at der vil blive indført en CO2-afgift for landbruget, når der ligger klimaregnskaber på bedriftniveau klar.
Fremskynd bedriftregnskaber: Man bør arbejde på at fremskynde arbejdet med landbrugets bedriftregnskaber. Første version bør ligge klar inden for et par år.
Plan B: Der bør lægges en plan B for regulering af landbrugets udledning. Den skal indeholde en afgift på klimabelastende fødevarer og en regulering af den samlede dyrebestand.
