Lodsejer taber sag om gnavende bævere

En lodsejer Vestjylland var træt af, at bævere havde gnavet i hans træer. Han lagde sag an, men tabte.

En strid om en flok gnavende bævere fra Vestjylland har fredag nået sit foreløbige punktum.

Ved Retten i Holstebro har lodsejer Find Andersen-Fruedahl tabt en civilsag til Miljøstyrelsen.

Han havde ellers lagt sag an, fordi bæverne havde sat tænderne i hans træer mellem Holstebro og Lemvig.

Han krævede mellem 200.000 og 300.000 kroner af Miljøstyrelsen, men Retten i Holstebro frifinder altså myndighederne.

I stedet skal Find Andersen-Fruedahl betale sagsomkostningerne og 30.000 kroner til Miljøstyrelsen.
Det er første gang, at erstatninger for vilde dyrs skader er blevet behandlet i en dansk retssal.

De oprindeligt udsatte 18 bævere, som skulle skabe en mere rig natur, er vokset til en bestand på op mod 200.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle