Lokal formand er stærkt bekymret for landbruget i sit område, efter det er kommet frem, at en investor sprang fra en ejendomshandel med landmand på grund af usikkerhed om ny, hård kvælstofregulering.
"Det her synliggør for alle, hvad der sker, hvis det går så galt, som vi frygter".
Det siger landboformand Hans Damgaard fra Kolding Herreds Landboforening.
"Vi bor i et område, hvor vi står til at blive meget hårdt ramt fremover, og det rammer selvfølgelig også alle sammen med værditab og mere bøvl med datoer, tilskudsordninger og så videre. Men det er alle dem, der skal afvikle, som får tabet up front", siger formanden og fortsætter:
"Historien om Jens Hansen (anonymiseret navn, red.) er et fuldstændig synligt bevis på, at nu er det ikke bare snak og et spørgsmål om nogle bøvlede datoer. Nu er det pensionen, der ikke kan realiseres på grund af det her. Det kunne man da ikke forestille sig nogen andre steder".
"For mig selv og mine medlemmer her på egnen må jeg sige, at det her ser helt vildt dystert ud. Det er essentielt, at der bliver gjort noget politisk, for ellers står vi til afvikling i det her område".
tør ikke investere
For 14 dage siden kom det frem i LandbrugsAvisen, at nye modelberegninger betyder, at indsatsen for målrettet kvælstofreduktion forsvinder i Nord- og Sønderjylland, men til gengæld øges kraftigt andre steder.
Det fik en køber, en dansk investor, til at springe fra i sidste øjeblik hos den anonyme 67-årige landmand Jens Hansen i Vejen-området, LandbrugsAvisen har talt med.
"Jeg forstår da godt køberen, for der er da mange andre ting, man kan bruge sine penge på, som ikke bliver udsat for den samme usikkerhed. Jeg er selv 42 år, og jeg tør da ikke investere en krone, for jeg er i tvivl, om man kan tillade sig at låne millioner på det her tidspunkt og med de her rammer. Jeg er nødt til at passe på mig selv og min familie", siger Hans Damgaard og fortsætter:
"Og det er da brandærgerligt, når man ved, hvor meget vi kan og vil. Jeg er ked af, at man er villig til at lukke noget ned, vi har bygget op i generationer".
rammer jordejere
Hans Damgaard håber, at historien om Jens Hansen får især jordejerne til at komme op af stolen.
Selvom det er forpagterne, der bliver ramt i begyndelsen, så kan det ikke undgås, at den hårdere regulering vil gå ud over priserne.
Ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer vil de 10 procent hårdest ramte heltidsbedrifter stå til et driftstab på knap 1,6 mio. kr.
"Hvis du står til at tabe måske 3.000 kr. pr ha, så kan du jo kun hente det ved ham, du lejer jord af, og så er det ham, der får tabet. Måske ikke i år ét, men på sigt", siger Hans Damgaard og tilføjer:
"Man har altid sagt, at det var godt at eje jord, men nu kommer der et tab, hvor forpagteren kan trække sig ud, mens ejeren bliver ramt. Det, tror jeg, nogen kommer til at blive rigtig kede af".
snævertsynet
Fra fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) lyder det, at der skal skrues en helt ny model sammen, der kan afbøde de værste konsekvenser af de nye beregninger.
Indtil videre er det uvist, hvordan den model skal se ud, men Hans Damgaard håber, at man tør tage fat om fagligheden bag tallene.
Formanden mener, der er to veje at gå.
"Man kan enten forsøge at holde landmændene økonomisk skadesfri, men jeg vil meget hellere ønske, at man tør tage fat i den faglige diskussion og ikke bare læne sig op af den snævertsynede tilgang, man har kørt længe", siger formanden.
kan være supergodt
Han betvivler ikke, at vandoplandene skal behandles forskelligt med forskellige krav, men han mener, at de sidste 10 års indsats uden den store gevinst bør give stof til eftertanke.
"Nogle steder er efterafgrøder supergodt, andre steder er det muslinger, der skal til. Nogle steder er det måske slet ikke landbruget, der er problemet. Den snak skal vi turde have", siger Hans Damgaard og fortsætter:
"Hvis Kolding Fjord har det svært, så skal vi selvfølgelig gøre noget og reducere kvælstof. Vi ved bare fra Seges, at det ikke hjælper, om så hele området blev lagt brak, så derfor må der andre og flere løsninger i spil".
