Marokkanske elever lærer at lave ost

LandboUngdom lærer kolleger fra udlandet, hvordan man kan producere egne fødevarer.

LandboUngdom har besøg af en gruppe af marokkanske landbrugselever. Det er et flerårigt videndelingsprojekt mellem danske unge fra LandboUngdom og marokkanske studerende fra landbrugsskolen MFR i Ouled Said, Marokko.

»I dag har vi lært at lave fetaost, og har fået ny viden om hvordan vi kan producere vores egne fødevarer. Det er meget stort ønske at vi på skolen kan få råd til at købe nogle køer, så vi kan producere mælk og lave andre produkter heraf«, udtaler en af eleverne på skolen.

På Oldgården i Holbæk har de marokkanske elever lavet is, yoghurt og fetaost af mælken fra stedets 100 sortbrogede Holstein køer. Ifølge marokkanerne er vi i Danmark gode til at produktudvikle og lægger vægt på detaljerne, hvilket giver dem inspiration til at gøre det samme i Marokko.

Det er landmændenes højsæson, men alligevel er vi blevet modtaget med utrolig stort overskud og åbne arme ude på gårdene, fortæller Thomas Pedersen fra LandboUngdom.

»Det vi får ud af at vise marokkanske unge landmænd vores landbrug er ny inspiration til at udvikle dansk landbrug, de har mange spørgsmål og kommentarer, som sætter tankerne i gang. Derudover får de os til værdsætte mange ting, som vi i vores hverdag tager helt for givet,« fortæller Thomas Pedersen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle