Medarbejdere hos Kopenhagen Fur strejker

Ca. 250 medarbejdere hos Kopenhagen Fur er netop blevet pålagt at gå i arbejde igen efter de i morges nedlagde arbejdet i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Omkring 250 medarbejderne i Kopenhagen Fur nedlagde i mandag morgen, arbejdet i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Arbejdsnedlæggelsen grunder i lokale lønforhandlinger, hvor parterne ikke har kunnet blive enige.

"Vi er lige kommet ud fra mødet hos Dansk Arbejdsgiverforening og er blevet pålagt at gå i arbejde igen, så det skal vi tilbage med," siger tillidsmand hos Kopenhagen Fur, Per Andersen, da Landbrugsavisen.dk fangede ham på telefonen.

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere, men siger, at han håber Kopenhagen Furs ledelse er villige til at genoptage forhandlingerne.

Landbrugsavisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra ledelsen i Kopenhagen Fur, men det har ikke været muligt.

OBS: Artiklen er opdateret 21. juni kl. 10.21. Der har tidligere stået i artiklen, at abejdsnedlæggelsen startede tirsdag morgen. Det er ikke korrekt. Arbejdsnedlæggelsen startede mandag morgen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle