Midt i campingferien måtte Jesper hjem og høste kørvel

Kørvel-marken blev klar lige som Jesper Hyldal var kørt på campingferie med familien. Det var dog en overskuelig køretur fra Djursland hjem til Otterup.

Jesper Hyldal var netop draget på campingferie med kone og børn på Djursland, da kørvel-høsten kaldte ham hjem en tur.

Han har selv bedriften Nylundgaard med 400 hektar plantebrug, og så høster han naboens afgrøder, hvor de tre hektar kørvel hører til.

"Vi var kørt af sted onsdag, men så var det pludselig tid, og så måtte vi jo lige tilbage dagen efter for at få det ordnet", siger Jesper Hyldal.

Selvom ferien blev afbrudt for en kort stund, var det en god oplevelse at høste kørvel, fortæller Jesper Hyldal. De skulle nemlig indvie deres helt nye Claas Lexion 6800.

Det er for tidligt at sige noget om udbyttet for kørvlen, for det skal renses først, men der var en god vægtfylde på det, siger landmanden.

Målet er en uges ferie

Jesper Hyldal og familien har et mål om at deres campingferie skal række frem til på fredag, men man ved jo aldrig, når høsten står for døren.

Jesper Hyldals far går derfor hjemme på gården og kigger til markerne, hvis de nu skulle blive klar, før ferien ender.

"Vi plejer gerne at holde lidt ferie for børnenes skyld, og i år har vi så prøvet camping. Vi skal jo ikke ud at høste lige nu, så vejret er fint - det kunne selvfølgelig godt være lidt varmere", siger Jesper Hyldal.

På Nylundgaard venter de først og fremmest på, at rajgræsset bliver klart til høst, og hvis det er klart før tid, så slutter ferien bare før tid. Derudover byder markplanen blandt andet på hvede, byg, rug, spinat til frø og raps.

Jesper Hyldal ligger afgrøderne ind på eget lager og sælger det så i løbet af efteråret og vinteren.

Med de indsendte billeder deltager Jesper Hyldal i Skyd Høsten bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.  
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle