Mille Food må igen eksportere til Kina efter sag om ulovlig import

Mille Food har nu fået grønt lys til igen at eksportere virksomhedens produkt, modermælkserstatning, til Kina. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Fabrikken, som ligger i Hundested, har ellers i flere måneder været afskåret fra at eksportere sine produkter, efter Fødevarestyrelsen udførte en række kontrolbesøg med kritisable forhold.

Eksporten må genoptages fra onsdag den 13. november, efter Fødevarestyrelsen har været på et "marathon-kontrolbesøg" på 15,5 timer fordelt på tre dage. Her havde styrelsne ingen anmærkninger, hvorfor eksporten kunne genoptages.

"Jeg er meget tilfreds med en anmærkningsfri kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen. Den seneste halvanden måneds tid har været et hårdt og målrettet arbejde for ledelse og medarbejdere i Mille Food, som har båret frugt. Vi er nu tilbage, hvor alle lamper lyser grønt", siger Christian Dehlholm, administrerende direktør i Mille Food til mediet.

Selskabet stoppede produktionen tidligere på året, fyrede ledelsen og blev politianmeldt efter en række kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen, der viste, at der blandt andet manglede dokumentation og sporbarhed på et valleprotein, en vigtig ingrediens til modermælkserstatningen, der desuden var ulovligt importeret.

Mille Food fik beslaglagt 400 paller med mælkepulver efter det blev konstateret at de indeholdt valleproteinet lactoferrin, som var blevet importeret ulovligt gennem Titan Trade Company Aps, hvor også Mille Foods direktør er ejer og direktør.

Den amd. direktør i Mille Foods har tidligere givet udtryk for, at det ser ud til at virksomheden klarer sig gennem krisen uden at afskedige medarbejdere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle