Mille Food fyrer ledelsen efter sag om ulovlig import

400 paller med mælkepulver er blevet beslaglagt hos Mille Food, modermælksproducenten tilhørende i Hundested, der har fyret ledelsen.

Modermælksproducenten og eksportøren af samme, Mille Food, der ligger i Hundested, har fyret ledelsen.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Avisen har blandt andet snakket med bestyrelsesmedlem i Mille Food Ulrik Sletten og administrerende direktør, Steve Wang.

"Der sker et skifte. Det omfatter tre personer", siger Steve Wang til mediet, og bekræfter, at han er én af de tre personer.

Fyringerne kommer efter Fødevarestyrelsen har konstateret, at en række forsendelser af virksomhedens modermælkserstatning til Kina har manglet nødvendig dokumentation.

Af Fødevarstyrelsens kontrolrapporter fremgår det, at sporbarheden har manglet for valleproteinet lactoferrin, som er en vigtig ingrediens i modermælkserstatningen. Proteinet er blevet importeret ulovligt gennem Titan Trade Company Aps, hvor Steve Wang også er ejer og direktør, det skriver FødevareWatch

Mille Food har blandt andet fået leveret varer fra Titan Trade Company Aps uden at Mille Foods har betalt eller modtaget fakturaer fra leverandøren.

Fødevarestyrelsen har politianmeldt Mille Food for den manglende sporbarhed af valleproteinet, og samtidig beslaglagt i alt 400 paller med mælkepulver. Ved et kontrolbesøg 30. august 2019 blev 31 paller beslaglagt, og ved en opfølgende kontrol 9. september blev yderligere 367 paller beslaglagt.

"Det er i både bestyrelsens og myndighedernes optik en alvorlig fejl, da identifikation og oprindelse af fødevarer er af største vigtighed", siger bestyrelsesformand i Mille Food A/S Axel Castenschiold til Frederiksborg Amts Avis.

Det betyder et skift af virksomhedens daglige ledelse. Ny CEO bliver Christian Dehlholm, der senest kommer fra en stilling som direktør for forskning og udvikling i Mille Food. 

"Dehlholm har til opgave i et tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen at bringe orden i de kritisable forhold og derpå sætte en ny kurs for Mille Food", siger Axel Castenschiold.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle