Minister klar med millioner: Ammoniakudledning skal nedbringes

Regeringen har i sit klimaudspil lagt op til, at der skal der afsættes 160 millioner kroner til at reducere udledningen af ammoniak fra landbruget.

Regeringen har med luft- og klimaudspillet lagt op til, at der kommer 160 millioner kroner til en nedsættelse af ammoniakudledningen fra dansk landbrug.

Danmark skal udlede mindre ammoniak, og her er landbruget en vigtig aktør. Regeringen har derfor afsat 160 millioner kroner i sit luft- og klimaudspil ’Sammen om en grønnere fremtid’.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Danmark er efter EU’s NEC-direktiv forpligtet til at reducere ammoniakudledningen med 24 procent i 2020 i forhold til 2005, og hvis det mål skal nås, skal der yderligere politiske tiltag til.

"Vi skal fastholde konkurrenceevne"

Derfor vil regeringen nu nedsætte et udvalg, som blandt andet skal vurdere, hvordan vi bedst muligt kan fremme tiltag, der kan bidrage til opfyldelse af målene i NEC-direktivet.

"Regeringen vil skabe en mere miljø- og klimavenlig husdyrproduktion, så luftforureningen og drivhusgasudledningen fra landbruget bringes længere ned - både af hensyn til vores egen sundhed og miljø og til vores internationale forpligtelser: Men vi skal samtidig fastholde landbrugets konkurrenceevne, så husdyrproduktionen ikke bare flytter til lande med mere forurenende produktionsmetoder", siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse. 

Danmark har i dag et af de mest effektive landbrug i Europa, der producerer fødevarer af høj kvalitet og samtidig har et relativt lavt aftryk på miljø og klima per produceret enhed.

kan reducere sundhedsomkostninger

Ammoniak er sundhedsskadelig, og udledninger af ammoniak har væsentlige negative effekter på sundhed, miljø, natur og klima.

Ammoniak indgår eksempelvis i ca. 30 procent af partikelforureningen i København, og en væsentlig del af Danmarks samlede drivhusgasudledninger stammer fra husdyrproduktionen.

En reduktion af ammoniakudledningen vil samtidig betyde, at de danske sundhedsomkostninger bliver reduceret med op til 170 mio. kroner om året.

tilskudsordning til slagtesvinestalde

Udvalget skal undersøge, hvordan ammoniakreducerende teknologi kan fremmes via
støttemodeller, pilotordninger eller lignende.

Allerede nu afsættes en pulje til konkrete tiltag, der skal anvendes til at følge op på udvalgets arbejde. Sammenlagt afsætter regeringen 160 mio. kroner over fire år til indsatsen.

Regeringen vil desuden etablere en tilskudsordning til investeringer i nye slagtesvinestalde, der skal være med til at udbrede ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologier som f.eks. anlæg til gylleforsuring.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle