Større marker har gjort det sværere at komme hen til natur, skriv avis.
Mange byboere flytter på landet, fordi de vil tættere på naturen. Men mange bliver skuffet, fordi de i praksis har svært ved at komme hen til naturen. Og så flytter en del af dem tilbage igen.
Det fremgår af to forskningsprojekter fra henholdsvis Syddansk Universitet (SDU) og Københavns Universitet. Det skriver Politiken mandag.
Minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen (S) har det overordnede ansvar for landdistriktspolitikken. Han siger i en mail til Politiken, at det »jo faktisk er lidt af et problem, at folk flytter på landet for at kunne bruge naturen, og så viser det sig, at de faktisk ikke rigtig kan komme ud i den«.
»Jeg vil bestemt anbefale kommunerne at gå ret kontant til værks. Og hvis der er noget, vi fra regeringens side kan gøre på lovgivningssiden, så må kommunerne eller KL endelig tage kontakt til mig«, skriver Carsten Hansen i mailen.
Landdistriktspolitik og hensyn til landbrug kolliderer?
Pia Heike Johansen er lektor på Center for Landdistriktsforskning, SDU, og en af hovedforfatterne til en rapport om 68 landsbyers befolkningstilvækst og -nedgang. Hun peger på, at landdistrikts- og landbrugspolitikken er koblet fra hinanden. Det betyder, at ønsket om at bremse flugten fra land til by kolliderer med ønsket om at tilgodese de store industrialiserede landbrugsproduktioner.
»Problemet er, at den intensive landbrugsdrift med de større marker og de større maskiner har nedlagt de gamle markskel og trampestier, så der mange steder faktisk ikke længere er adgang til naturen. Så selv om du måske har udsigt til vandet få hundrede meter væk fra dit hus, er der ikke en sti ned til stranden«, siger Pia Heike Johansen til Politiken.
SDU’s resultater bekræftes af en undersøgelse fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Den viser, at antallet af markveje i det åbne land i nogle områder er reduceret med mere end 50 procent i løbet af 50 år.
