Minister: Nyt pioner-projekt kan sætte fut under udtagningen af lavbundsjord

På 156 hektar i Køng Mose lidt nord for Vordingborg på Sydsjælland er man igang med et pilotprojekt, der er ren win-win.

Det mener både lodsejerne, et energiselskab og landbrugsminister Rasmus Prehn, der mandag var hoppet i gummistøvlerne for at bese området. 

Planen er at bygge Danmarks første solcellepark på lavbundsjord. Konkret skal 156 hektar lavbundjord tages ud af drift, og i stedet skal der placeres en solcellepark, der skal kunne producere strøm til omkring 42.0000 husstande.

Udtagning af lavbundsjord har længe været et yndet virkemiddel for både landbruget og politikerne, der vurderer det til at være et af det mest effektive virkemidler for at nedbringe landbrugets CO2-udledning.

"Jeg synes, det er et spændende og visionært projekt, og jeg er rigtig glad for at komme ud og se det, fordi det er en kombination af to goder. Altså vi har brug for at udtage noget lavbundsjord, oversvømme det for at nedbringe noget CO2, det har vi ville længe – men det går for langsomt. Og det er hamrende svært, så vi mangler ligesom et incitament for at få gjort noget ekstra ved det", siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) til landbrugsavisen.dk og fortsætter:

"Når der så er nogle pioner-lodsejere og landmænd og et energiselskab, der får den idé at man gerne vil sætte solceller op på lavbundsjord, så finder man det ekstra økonomiske incitament. For som lodsejer kan man så både få penge for at udtage sin lavbundsjord, leje for sin jord samtidig med at man kan producere grøn strøm", siger ministeren, der sagtens kan se projektet blive rullet ud på flere lavbundsområder.

Landmand og en af de fire lodsejere Martin Andersen (t.v.) udpeger området i Køng Mose, hvor solcellerne skal sættes op for landbrugsminister Rasmus Prehn (i midten). Også Better Energys direktør Rasmus Lildholt Kjær var med til mødet. Foto: Laura Kold

Beskatning udfordrer klimatiltag

Ifølge Klimarådet er udtagning af lavbundsjord det klimatiltag, der har det næststørste reduktionspotentiale frem mod 2030. 

Den nuværende støtteordning til udtagning af lavbundsarealer har dog kun haft en begrænset effekt med i alt 1.200 hektar udtaget siden ordningen blev indført i 2016.

Derfor så Better Energy, der er hyret til at føre projektet ud i livet for de i alt fire lodsejere, også gode muligheder i speede udtagningen af lavbundsjorde op ved at kombinere udtagningen med opsætning af solcelleanlæg.

Projektet er dog ikke uden udfordringer, og Better Energy benyttede mødet med ministeren til at fremlægge deres kritik at en skatte-regel, der hindrer, at projektet bliver skaleret op i stor stil.

"Det reelle spørgsmål er, hvorfor det her endnu ikke er udført i stor stil. Og her er to ting, som vi er opmærksomme på. Det ene er, at når man bygger i et vådområde, så bliver det dyrere, fordi det er nogle mere krævene installationer man skal lave", siger direktør i Better Energy Rasmus Lildholt Kjær.

"Det andet er at man værdiforringer jorden, for skatteteknisk bliver jorden lagt ind i kategorien 'industrijord'", siger han og forklarer:

"Hvis man skal lave en rigtig udtagning af lavbundsjorden, så skal den vådgøres og forblive vådgjort, og dermed ikke tilbageføres til landbrugsjord. Det betyder, at man har en værdiforringelse af jorden, hvor man går fra måske 130-150.000 kr. pr. hektar til 30-40.000 kroner, hvis man ødelægger drænene. Det tab er der jo nogen, der skal absobere, og det kunne etableringen af en solcellepark og indtægterne fra den måske. Men når man så samtidig øger beskatningsgrundlaget, fordi det nu bliver kategoriseret som 'industrijord', så bliver man ramt uforholdsmæssigt hårdt og det gør det svært for både landmænd og energiselskaber".

Minister: Det er på værkstedet

Ifølge Rasmus Prehn er hans minister-kollega, skatteminister Morten Bødskov, ved at kigge på problematikken.

"På skattespørgsmålet risikerer vi at komme i clinch med EU's regler for ulovlig statstøtte, men jeg ved, at det er noget som skatteministeren er ved at kigge på. Det er noget vi skal have på politisk værksted, så vi kan få det skruet sammen på en måde, så det kan lade sig gøre", siger Rasmus Prehn.

Han påtaler selv, at han ikke er skatteminister, og derfor ikke har fingrene med i de konkrete aftaler om beskatningen, men påpeger at projektet er oplagt at tage med til forhandlingsbordet ved de kommende landbrugsforhandlinger.

"Jeg vil prøve at få en teknisk gennemgang af det her, så flere kan få øjnene op for det. Jeg kan være med til at få sat det her endnu mere på dagsordenen på Christiansborg, og når vi så får hul igennem i skatteministeriet, så kan der måske blive skruet en pakke sammen i forbindelse med landbrugsforhandlingerne, der gør det her endnu mere attraktivt", siger Rasmus Prehn.

Da projektet endnu er et pilotprojektet, har Better Energy for nu lejet jorden af lodsejerne i de næste 30 år. Lige nu er der ikke givet tilladelse til at stoppe drænene og vådgøre området, men det er noget både energiselskabet og ministeren drømmer om.

Hvis skattespørgsmålet bliver mere fordelagtigt for bygherrerne, forventer Better Energy at kunne udtage ca. 10.000 hektar lavbundsjord.

Det vil øge den danske vedvarende energikapacitet med 10 GW. Til sammenligning forventes den kommende energi-ø i Nordsøen at producere 3 GW i 2030. Better Energy opstiller solcelleparker uden statsstøtte.  

Teknisk kan man bruge samme stålkonstruktioner som ved alm. solcelleanlæg, men det er dyrere at anlægge, da terrænet ikke plant, men nogle steder er op til næsten to meter under vandstandsniveauet. Også ledninger og transformaterstationer skal placeres højt, så det ikke bliver vådt. Illustration: Better Energy