Minister vil indkalde partier til forhandlinger om akutpakke til vandmiljøet

I aftalen til finansloven er der sat midler af til en akutpakke til vandmiljøet. Indholdet i pakken skal nu aftales mellem Folketingets partier.

Der er i aftalen til Finansloven sat penge af til en akutpakke til vandmiljøet.

Frem mod 2027 er der helt præcist afsat 325 millioner kroner til pakken. Læg dertil, at der også er afsat 40 millioner kroner til flere udtagningskonsulenter, og 40 millioner kroner til kommunernes faciliterende indsats, når det kommer til udtagning af lavbundsjord. Dermed er der i alt afsat 405 millioner kroner frem mod 2027 til indsatser, der skal forbedre vandmiljøet.

Indholdet i akutpakken er ikke på plads. Det skal først aftales senere efter, at regeringen er kommet med et oplæg. I en pressemeddelelse fra Miljøministeriet lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke:

- Forholdene i vores vandmiljø er alarmerende. Det er afgørende for fremtidens vandmiljø, at vi handler nu, og med denne finanslov tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Med de afsatte midler kan vi gøre endnu mere for at forbedre det danske vandmiljø, og jeg vil nu indkalde partierne bag finansloven for at aftale nærmere om indholdet i akutpakken, siger han.

Iføgle Ritzau er De Radikale tilfredse med udsigten til en akutpakke.

- Det handler om udledningen af kvælstof, som har efterladt vores havmiljø helt dødt. Det er nogle virkelig forfærdelige billeder, vi alle sammen har set, siger partiets finans- og klimaordfører, Samira Nawa med henvisning til den fotoserie, som Berlingske bragte tidligere i år. 

Fra SF lyder de, at de 405 millioner kroner ikke vil løse problemet.

- Det er en hjælpende hånd, men ikke en fiks og færdig plan, skriver Signe Munk, der er klimaordfører for SF på det sociale medie X.

/ege

Emneord

politik

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle