Minister vil sænke forventningerne til landbrugets klimareduktion

Regeringen vil udsende sit længe ventede landbrugsudspil en gang efter påske - og her er en ting sikkert: Fødevare og landbrugsminister Rasmus Prehn kommer ikke til at stille krav om en 70-procents reduktion.

Af flere omgange har ministeren for landbrug- fødevare og fiskeri, Rasmus Prehn (S), været ude og tydeliggøre at han og regeringen vil nedtone forventningerne til landbrugets reduktion på klimaområdet.

Ministeren ønsker ikke at kræve så store reduktioner af hverken klimagasser eller husdyrproduktionen i de kommende landbrugsforhandlinger, at det ender med at fødevarevirksomheder eller landmænd må lukke, lyder det. Nu sætter ministeren så første gang tal på i Politiken.

"Vores tekniske gennemgange har vist, at vi på nuværende tidspunkt ikke har muligheder for at reducere med 70 procent. Vi kan måske komme op på 30 procent eller 50 procent på en god dag. Vi skal have så meget turbo på den grønne omstilling som muligt, men vi skal ikke presse svinebruget ud af Danmark. Det vil jeg ikke være med til", udtaler Rasmus Prehn til Politiken.

I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050

Fra ministeren lyder det også, at man satser på frivillighedens vej både i forhold til udtagning af lavbundsjord og udvikling af danske plantebaserede proteiner. Ifølge Rasmus Prehn kommer regeringen med deres landbrugsudspil på den anden side af påske.

Emneord

Landbrugsaftale 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle