Kun tre minkavlere har ifølge seneste opgørelse søgt om at få kompensation for dvalemodellen. Det kommer bag på Erik Vammen, der sidder i bestyrelsen, i Danske Mink. En forening der tidligere har meldt ud, at op til 90 er interesseret i fortsat at drive mink i Danmark.
Om kun lidt mere end en måned – 1. april - udløber fristen for minkavlere at søge om at få kompensation efter den såkaldte dvalemodel. Vælger man den vej kan man få dækket sine faste omkostninger ind til minkavl igen bliver tilladt. Ind til videre er minkavl forbudt ind til udgangen af 2022.
En nylig opgørelse viser, at blot tre minkavlere ind til videre har søgt om at komme med i dvalemodellen, mens 606 minkavlere ud af landets cirka 1100 minkavlere har søgt om endelig nedlukningserstatning. Knap 500 mangler altså stadigvæk at beslutte sig.
At så få har søgt om dvalekompensation ind til videre overrasker dog Erik Vammen, der selv er tidligere minkavler i Hobro, og medlem af bestyrelsen i Danske Mink. Det er en forening, der blev stiftet efter, at hold af mink blev gjort forbudt i Danmark i 2020, og skal ikke forveksles med Danske Minkavlere, der er andelsselskabet, der ejer Kopenhagen Fur.
Danske Mink anslog i efteråret sidste år, at op til 90 avlere er interesseret i at komme i gang igen. Fra Erik Vammen lyder det:
”Vælger du 1. april, at du vil lukkes, så skriver du jo under på en blanko-slutseddel, hvor du ikke ved, hvad din farm er værd. Der har jo ikke engang været nogle prøvesager endnu”, siger Erik Vammen, der fortæller, at vælger man dvaleordningen, så kan man nå at ombestemme sig. Man kan således 'vælge om' helt frem til 31. december 2023.
Man kan ikke 'vælge om' hvis man vælger nedlukningserstatning.
”Jeg ved jo ikke, om min farm er 1 million kroner værd eller 10 millioner kroner værd. Er den kun 1 million kroner værd, så er det jo bedre for mig at fortsætte”, siger Erik Vammen, der tilføjer:
”Så det er jo det, som er fuldstændig tosset, at der ikke er flere, der vælger dvalemodellen”, siger han.
I et nyt notat, som Danske Mink netop i denne uge har modtaget fra Fødevareministeriet omkringet valget mellem nedlukningserstatning og dvalekompensation, så lyder det, at ved omvalg vil minkavlere blive stillet, som hvis de havde valgt nedlukningserstatning fra start.
Vælger man om, så bliver man dog i sin nedlukningserstatning modregnet det beløb, som man måtte have fået i dvalekompensation.
Ikke selv med
Fra Erik Vammen lyder det, at han selv om mener, at det er fuldstændig tosset, at ikke flere har søgt om kompensation efter dvalemodellen, så er han faktisk ikke selv blandt de tre minkavlere, som har søgt om dvalekompensation. Han forklarer, at han heller ikke har søgt om nedlukningserstatning. Den endelige beslutning om, hvad han gør, tager han først helt op til fristens udløb 1. april, fortæller han.
”Og går jeg ikke selv i gang igen, så vil jeg rigtig gerne hjælpe de unge mennesker, som vil i gang igen med den knowhow, som jeg har”, siger Erik Vammen, der er 63 år.
Ikke god nok model
At ikke flere har søgt ind til videre bebrejder Erik Vammen især måden, som dvalekompensationen er skruet sammen på, som han ikke mener, er attraktiv nok.
"Vælger jeg at lukke ned, så får jeg 80.000 kroner i hånden med det samme. Vælger jeg dvalemodellen, så får jeg mine løbende omkostninger dækket. Men vi burde da få en bonus ved at gå ind i den ordning".
"For staten er det da også meget bedre, hvis man lod nogle køre videre. Det koster jo nærmest lige så meget for staten at fjerne sådan en farm ned, som det gør at bygge en ny", siger han.
Bliver grinet af én
Fra Erik Vammen lyder det, at han mener, at det ikke kun er dvalemodellens udformning, der er årsag til, at så få indtil videre har søgt om at komme med i ordningen. Han skyder her i sær efter Kopenhagen Fur og Danske Minkavlere.
Herfra har man, mener Erik Vammen, haft alt for travlt med at anbefale sine medlemmer om at komme helt ud af erhvervet, og slet ikke haft nok fokus på dem, der ønsker at fortsætte.
"Man bliver jo nærmest behandlet som en spedalsk, når man er ude til møder blandt andre minkavlere. Der bliver peget og grinet ad én, hvis man er en af dem, der har sagt, at man måske vil fortsætte. Det har jeg oplevet flere gange".
Men er der overhovedet en forretning at få ud af det, hvis man vælger at fortsætte?
"De seneste år har jo været dårlige. Men det er jo ligesom med svin. Det går op og ned. Men der skal da en god økonomi til, hvis du starter op igen. Det kræver også en god bank, hvis ikke regeringen giver nogle flere, og det gør de jo ikke. Det er da helt sikkert", siger Erik Vammen.
Han var i øvrigt af de allersidste minkavlere til at aflive sine dyr. I slutningen af januar 2021, hvor næsten alle andre mink var aflivet, havde han stadig 4.000 avlsdyr på sin, da han forgæves havde sat sin lid til, at et forskningsprojekt ville have gjort det muligt for ham at beholde dem.
Fra Kopenhagen Fur lyder det fra formand, Tage Pedersen, at søgningen omkring dvaleordningen forløber helt, som han har forventet. Han ønsker ikke at kommentere på den konkrete kritik fra Erik Vammen.
Danske Mink holder iøvrigt informationsmøde i Herning 3. marts, hvor blandt ordningen for dvalekompensation er på programmet.
