Gårdbiogasforeningen forventer snart at lande en finansieringsaftale for ni anlæg. De skal opføres i 2018, er målet.
Ni anlæg. Alle landmandsejet. Fælles finansiering.
Sådan er udsigten lige nu hos Gårdbiogasforeningen, som siden stiftelsen for et halvt år siden har haft travlt. Status er, at de venter et tilbud på finansiering inden jul.
Gårdbiogasforeningen er et af flere biogasprojekter fra 2017.
En anden er den britiske fond Pioneer, der har meldt ud, at de ville gå ind i dansk biogasproduktion med en pulje på op mod en milliard kroner. Deres danske partner, konsulenthuset Langfristet ErhvervsFinansiering (LEF), har dog ikke over for LandbrugsAvisen de seneste måneder ønsket at fortælle, hvordan det ser ud med fondens investeringsplaner.
Gårdbiogasforeningens kreditgivere bliver – hvis det går som planlagt – en blanding af banker og pensionskasser. Konceptet er, at hver landmand ejer sit eget anlæg og selv skyder 25 procent af finansieringen ind. De resterende 75 procent løber ind fra den fælles finansieringsmodel, men uden at landmanden hæfter for den fælles gæld med sit landbrug. De vil ligeledes ikke hæfte for fælles gæld.
Tilbagemeldingerne fra finansieringspartnerne har indtil videre været positive, siger Lars Byberg, sekretær for Gårdbiogasforeningen.
”Det ser ud til at kunne lykkes for os, så det er en landvinding”, siger Lars Byberg.
”Det er den gamle andelstanke om at gå sammen om at finde midler til det rette projekt,” uddyber han.
Foreningen er i dialog med flere landmænd, så puljen kan meget vel blive udvidet. Det vil også gøre projektet mere attraktivt for investorerne, der gerne vil skyde penge ind i større projekter. Det kan f.eks være aktuelt for anlæg, hvis energisparemidler er ved at udløbe, da foreningens medlemmer i den fælles finansieringspulje har mulighed for at indgå aftaler, der forlænger ordningen.
”Så hvis der er nogle, der skulle være interesserede, så er de meget velkomne”, siger Lars Byberg.
Flere anlæg har allerede en miljøgodkendelse på plads. Andre har blot en VVM-redegørelse og er i gang med at søge godkendelse. Efter planen skal alle anlæggene bygges i 2018.
Kort tilbagebetalingstid
”Tilbagebetalingstiden er på seks år og kortere. Det er en nødvendighed, for vi ved ikke, hvad gaspriserne bliver i fremtiden. Derfor skal der være en kort tilbagebetalingstid, ellers er risikoen for stor til, at landmændene kan gå ind i det”, siger Lars Byberg.
En forudsætning for den korte tilbagebetalingstid er, at driften kører optimalt. Lige nu er finansieringsudvalget – som består af seks anlæg – i gang med at indhente tilbud på O&M, altså driften af anlæg.
Et selskab skal stå for driften på samtlige anlæg for at sikre høj ekspertise – og optimal produktion.
Gårdbiogasforeningen har på deres møder også diskussioner om velegnede biomasser, ansættelse af de rigtige folk, formidling af viden til naboer og lignende.
”Biogasanlæg er en kompleks størrelse, så som jeg fornemmer det, så har landmændene god gavn af at dele det med hinanden,” siger Lars Byberg.
