Selv om andelshaverne øgede produktionen med 800 mio. kg mælk, shoppede mejeriet hos andre mælkeproducenter 1,7 mia. kg mælk i 2015.
Nok øgede andelshaverne i Arla produktionen med 800 mio. kg mælk, så mejeriselskabet fik i alt 12,5 mia. kg andelshavermælk i 2015.
Men dertil købte Arla 1,729 mia. kg fra kontraktleverandører, så den samlede mælkepulje i alt blev på 14,192 mia. kg.
Samlet set fylder kontraktmælken mindre af Arlas forretning, idet den indkøbte mængde faldt med 5,6 procent i 2015 i forhold til 2014.
Hvordan det harmonerer at købe mælk blandt ikke-andelshavere, når mælkeprisen er presset, og mælkemængderne i Europa er for høje, er der en forklaring på, mener adm. direktør Peder Tuborgh.
»En del af kontraktmælken har vi behov for, fordi den ligger i områder, hvor vi ikke har nok ejermælk til vores produktion,« siger han - men erkender så, at Arlas mål for 2015 var at minimere mængden af kontraktmælk.
»Der er kontrakter, og vi kan ikke bare opsige dem. Men det er en tendens i hele Europa, at især andelsselskaber beskytter andelshavernes mælk. Det betyder, at flere landmænd, især i England, oplever, at de ikke har et sted at levere mælk til. Det er den værste situation som mælkeproducent overhovedet,« siger han.
Netop i England har Arla sat sin mælkepris for en række kontraktleverandører helt ned på 1,6 kr. per kg fra marts.
»Kvoterne på såkaldt C-mælk er set helt ned til 10 eurocent (74,5 øre per kg) i Frankrig,« tilføjer Peder Tuborgh.
Ser man i forhold til Arlas indtag af kontraktmælk i 2013 på 3,2 mia. kg mælk, er mængden næsten halveret. Det skyldes dog især, at en del britiske mælkeproducenter har skiftet kontrakten til et andelsbevis.
